Kulbue, en. (jf. Buelys, Lysbue; fagl.)
bueformet flamme mellem to kulstykker hvorigennem der sendes en elektrisk strøm. man opvarmer et Stykke Støbejern, f. Eks. ved Hjælp af en Kulbue, til en vis Temperatur og lader det afkøle hurtigt. IngBygn.1939.161.sp.1. “Finsen-Lomholt”-lampen, hvor lysstrålerne fra en kulbue gennem en speciel linseanordning .. samles på huden. RaunkjærsKonv.VII.1221.