Kost-hold, et. [III.1-2] (nu næppe br. Koste-. DL.2–22– 52. Baden.JurO. VSO.). (oldn. kosthald (-heldi); nu næppe br.) 1) underholdning (med kost); forplejning; kost (III.1-2). Moth. K315. Kostholdet (i Norge) er meget ringere frem for i Danmark. Wilse.R.I.286. got eller slet Kosthold. Junge. 2) godtgørelse for fortæring; kostpenge. Regnskabs-Provster (skal) have af hver Kirke . . een Rix Daler Provstepenge, og een Orts Daler Kaastehold. DL.2–22–52. Baden.JurO. VSO. MO.