Korn-blomst, en. (nu ikke i rigsspr. -blomme. VSO. JTusch.55(Angel). – nu næppe br. -blomster, et. Moth.Conv.K195. JPPrahl. AC.49. vAph.Nath.IV.441). blomst, der alm. vokser i kornet; jf. (vel om Centaurea og kornvalmue ell. maaske klinte (II); sml. JVJens. A.I.182): *Paa Marken kneiste de røde, blaae | Kornblomster frem. Oehl.L.I.162.   nu vist kun:  Centaurea cyanus L. (med blaa krone), alm. som ukrudt i vintersæd (jf. Blaakorn samt Korn(knop)urt og kongens knapper u. II. Knap 5.1). JTusch.55. 291². *De (dvs.: folkeviserne) har en Farve, saa dansk, saa fager, | Som lysblaa Kornblomst paa Rugens Ager.Heib.Poet.IX.486. *Kornblomster smile | Mellem guldgule Straae. Winth.HF.61. Schand.TF.I.49.