Kongs-gaard, en. (l. br. Konge-. Oehl.XXX.144. MWinther.Da.Folkeeventyr. (1823).31. jf. VSO. S&B. D&H.). (ænyd. kong(s)-, konningsgaard, glda. konghe gordh (Rimkr.), oldn. konungsgarðr; jf. kongens gaard u. Gaard 4; især arkais., om middelalderlige forhold) gaard, som ejes af kongen, hører til krongodset (jf. KofodA. III.331. NMPet.Afh.III.314); især: gaard (borg, slot), hvor kongen bor, midlertidig opholder sig. Holb.Berg.5. *De brede Piller skygge mig for meget | I den paa Munkeviis opførte Kongsgaard. Oehl.P.257. de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene (1819: Kongers Gaarde). Luc.7.25.(1907).