konge-blaa, adj. (især fagl.) af farve som kongeblaat; ogs.: kraftigt, rent blaa. Marseille har sit Hav – sit kongeblaa, violblaa Middelhav. Jørg. OF.33. (et skærf) af kongeblaat Velour. NatTid.⁷/₁₁1924.Aft.2.sp.5.

Konge-blaat, et. (jf. Kejserblaat (u. Kejser- sp. 257¹⁷) samt ty. königsblau; fagl.) kraftig, klar, blaa farve, der falder svagt i det røde; ogs.: koboltblaat (1) (jf. -blaa). VareL.(1807).II.81. VareL.² 436.