Kommers, en ell. (sjældnere) et (Rud Bay.EP.I.34. Bergs.PP.147. Zeppelin.Fu.56). [koˈmɐ̤r̥s, kω-] (nu kun dial. Kammers. Oversk. Com.V.189. OrdbS.(Fyn)). flt. (sj.) -er (Ing. EF.VIII.111. JakSchmidt.SP.69). (fra ty. kommers, fr. commerce; sa. ord som I. Kommerce; jf. Mers) 1) † omgang; samkvem. jeg havde jo aldrig tilforn været i Hexeselskab eller Bjergmandscommerce. Blich.(1920).XIV. 215. “Skulde” spørger Du videre – “vor Forfatter have dannet sig efter H - - - - . . Ikke heller! . . dertil har han alt for liden Commerce med Gjengangere, Nisser.” smst. X.65.   om forhold mellem mand og kvinde. varede saaledes denne Commerce (dvs.: forholdet til Dyveke), saa længe som han (dvs.: Chr.II) var Statholder i Norge.Holb. DH.II.9. en Bisp, der indlader sig udi . . daglig Omgiængelse med en ung kiøn Dame, kand . . ikke vel . . undskyldes, om han . . continuerer saadan Commerce. sa. Kh.551. 2) (dagl.) lystig ell. støjende adfærd; halløj; spektakel; ogs.: (støjende) lystighed ell. morskab; “sjov”. De (kan) jo tage Deres Pibe og gaae ud i Haven med, eller over til min Broders, hvor der siælden er saa megen Commerz, som der ofte kan være hos mig. KMRahb.24. *Saa hjalp jeg ham og lærte En: | “Tilvenstre formeer Kjede!” . . | Jo, I kan troe, det var Commers. Holst.IV.9. *Ænderne, Hønsene, Katten og Soen | fulgte den (dvs.: en kalv) Alle over til Loen . . | Det var da nok en rigtig Kommers. Kaalund.208. al denne Dandsen og Spillen og Kommers, hvor alle Slags Mennesker komme sammen, er Noget . . om hvilket det dog er en afgjort Sag, at saa længe vi stadig have med de Dele at gjøre, saa kan Jesuslivet ikke trives i os. VBeck.LK.I.152. hun (er) en fordømt kjøn Pige, fuld af Kommers og Liv. Tops.II.15. det Forsæt havde han fattet at faa saa megen Kommers ud af sin Fridag som muligt. Schand.IF.296. i forb. som drive, gøre, have, holde, lave kommers: vi er et frit Folk og har Lov til at gjøre Commers. Ing.EF.VIII.112. jeg vil slet ikke at Trine skal have nogen Commers med den forbandede Dreng.Heib. Poet.VI.47. (læreren var) meget døv, hvad der bidrog til, at megen Kommers i hans Timer dreves af os. Birkedal.O.I.34. Troer De, at De er kommen her paa Gaarden for at drive Tiden hen og holde Kommers med Pigerne herude i min Have? JakKnu. GP.22. gaa paa kommers: *De gaae paa Spillehuse, paa Commers, | De løber efter hvert et Skjørt, de træffe. Hrz.VIII. 33. Feilb.   spøg. Det farlige Spørgsmaal af hende: “om jeg havde i Sinde nogensinde at gifte mig,” blev heldigviis besvaret med Commerce. Kierk.P.VII1.56. han havde jo snart luret mig af, at naar jeg brugte dannede Talemaader og førte mig op som en fin Dame, saa var det bare for Kommers. Schand.F.460.   (især om ty. forhold; jf. Komment 2) studentergilde ell. -fest. Sal.²XIV.358. Professoren fejres ved et Studenterkommers. Berl Tid.¹⁸/₅1920.Aft.6.sp.1. 3) (især talespr.) m. afsvækket bet., især i forb. som hele kommersen, hele herligheden; det altsammen. Smaa og Store, hele Commersen!HCAnd.VII.136. hende, Svingberg og hele det Svingbergianske Kommers.Bergs.PP.147. Hverken Provisorierne eller Selvbeskatningen eller Fæstningsbyggeriet eller hele den Kommers, der samlede sig om disse Holdepunkter, forvirrede Rovsings Overbevisning. Hørup. III.80. i Desperation slaar (han) sig paa Violinen igen og spiller Dig og hele Kommersen en lang Marsch sammen med Jeres dydige Mamsel. GyrLemche.VK.88.

kommerse, v. [koˈmɐ̤r̥sə, kω-] (dial. kammerse. Oversk.Com.V.189. komesse. OrdbS.(Falster)). (jf. kommersere; nu især dial.) lave kommers (2). mange kjønne Piger har smidsket og cammerset for mig siden jeg kom i Felten. Oversk.Com.V.189. Kvæget brølede og Faarene brægede, og alt imellem blev der raabt: “Hov, høj! herom, herop!” . . da de kom ind paa den anden Mark, saa de ingenting, men vedbleve at høre, hvordan der blev raabt og “kommerset”. SvGrundtv.GlM.NySml.92.