Kommando, en ell. et (MR.1828.129. JLange.II.165. nu sj. undt. i bet. 1.3: LTid. 1727.564. Slange.ChrIV.1310. Hrz.XVII. 215. KLars.PT.44. Glahder.Retskr.). [kω- ˈmando, ko-] best. f. -en, -et [-ˌdo^?ən, -ˌdo^?ət] flt. -er [-ˌdo^?ər] (fra ital. comando) 1) (især ⚔) om forhold mellem befalingsmænd og undergivne.    1.1) mundtlig befaling (i kort form); ogs. om signal, der tilkendegiver en befaling. *Giver agt i kand Comando høre. Holb.Paars.45. “Der skal chargeres med halve Delinger!” Paa dette Commando træder Officeren fra høire Fløi bag Midten af første halve Deling.MR.1828.129. Commando med Pibe. Ere almindelig forstaaede Signaler med Baadsmandens Pibe, der i Krigsskibene ofte erstatte Commando-Ordene. Harboe. MarO.79. en Kommando (bestaar) i Almindelighed af to Afdelinger, af hvilke den første, Underretningen (Avertissementet), udsiger, hvad der skal gøres, og den anden, Udførelseskommandoen, at nu skal der begyndes. Gymn.I.66.   paa kommando, i henhold til mundtlig befaling. *Som paa Commando hele Rækker (dvs.: af danserinder) neied. PalM.V.292. *han skal la' sig roligt i Samfundet bænke, | gjø paa Kommando som Hunden i Lænke. Schand.US.9.    1.2) det en enkelt person (en officer) givne særlige hverv; kommandopost. hun var . . Enke efter en højtstaaende Officer, som havde havt sin Kommando der (dvs.: i en provinsby). Tops.II.296. I 1597 foretog Essex, der havde ønsket en ny Kommando, med tyve Skibe og seks tusind Mand et Tog til Azorerne. Brandes. VIII.297. Slægtninge, der havde høje Kommandoer imod Danemark (dvs.: i krigen), gjorde alt for at faa ham med. KLars. Ix.15. Sal.²XIV.354.    1.3) de til udførelsen af et særligt hverv bestemte tropper (jf. Arbejdskommando). en Oberst-Lieutenant fra Glykstad . . var kommen did med en Commando af 300. Mand. Slange. ChrIV. 1390. en Kommando Soldater . . blev befalet at gaa der ind. PAHeib.US.151. Lundbygaard havde i den sidste Uge været besat af en svensk Kommando. Etlar.GH. II.59. et lille Kommando vel pudsede Infanterister.KLars.PT.44.     1.4) det ledende personale for en større troppestyrke. Sal. XIII.1042. jf. General-, Overkommando (s. d.) samt ssgr. som Divisions-, Fæstningskommando (Sal.²XIV.354).    1.5) om den egenskab, værdighed, stilling at kunne befale, kommandere i civile forhold ell. (navnlig) tjenstligt (militært). De Øverster ved Hoffet forføyede dem til Kejseren, og nedlagde deris Commando. Pflug. DP.534. ieg (tog) tredie Gang paa denne Reyse Commandoen fra Peder Flyver truende at bagbinde ham. Æreboe.201. sætte en Chef fra Kommandoen. Scheller.MarO.   føre kommando. Sort.HS.D1^r. *Skipperen med Ret Commando burde føre. Holb.Paars.56. vAph.(1764). føre stræng Kommando. S&B. det Skib, hvorfra Eskadrechefen . . fører Kommandoen. Sal.² XXII.136. m. overgang til bet. 1.2: Brokdorp hørte til Chr. III's mest fremragende hærførere, han førte en høj kommando . . ved Øksnebjerg. ADJørg.(SdjyAarb.1892. 256). jf.: det bliver overladt til de Off., som skulle udføre Øvelserne, selv at anordne . . de specielle Bestemmelser for Angrebet eller Forsvaret, fordi de netop derved erholde Øvelse i selvstændig Commando-Førelse. MR.1842.657.   i forb. som tiltræde, fratræde (se fratræde sp. 1190¹²), overtage (Hauch.VII. 472) ell. † antage (Holb.Tyb.V.8. vAph. (1764)) en kommando. Scheller.MarO.   staa ell. være under (ens) kommando. en Floede under Admiral Wagers Commando. ExtrRel.⁵/₁1722.3. Den yngste Greve Laurvig har faaet sin Ordre, at han skal staae under Commandeur Tønders Commando. Langebek. Breve.28. vAph.(1764). hver Gruppe (af en flaade) danner en taktisk Enhed under Kommando af en Gruppe-Fører. Sal.²X.191. Feilb. billedl.: (legemet) skulde staae under Siælens Commando. Ruge.FT.83. jf.: Vei - Arbeiderne skal have dobbelt Under-Mundering og Quarteer-Penge . . fra den Dag af de udmarchere og saalænge de ere paa Commando. Skr.(MR.)²/₈1766. 2) i nogle spec. (især ) anv.    2.1) den ordre, ifølge hvilken en til søværnet hørende person beordres til tjeneste i et krigsskib; udkommando. Sal.²XIV.354.    2.2) herredømme over et skibs kurs, bevægelse; ogs. (især dagl.) m. h. t. automobil, cykel osv. Man skal ikke i Havn manøvrere med mere Fart, end der behøves for at holde fuldkommen Kommando over Skibet. Bardenfl.Søm.I.237. jf.: Flyveren (havde) ingen Kommando over Maskinen. NatTid. ¹³/₆1928.Aft.3.sp.4.   især i forb. under kommando, navnlig om et skib: som (har saa megen fart, at det) kan styres. jeg har ikke Skibet under Kommando. Scheller. MarO. Sæt Signal for Skib, der ikke haves under Kommando (fx. naar rorkæden er brækket). KuskJens.Søm.312. jf.: have Hestene under Kommando. Larsen.   mods. uden kommando, ikke herre over sine bevægelser; uden styr. Skibet er uden Kommando. Scheller.MarO.    2.3) om symbol for chefen; især i forb. hejse kommando, hejse kommandotegnet (vimpelen), som angiver, at skibschefen overtager befalingen. Naar Kommandoen er hejst, afgiver Skibschefen Melding derom ved en Officer til Marineministeriet og til Chefen for Orlogsværftet. Bardenfl.Søm.I.60. Imorgen gaar “Valkyrien”s Besætning ombord i Krydseren, der hejser Kommando Onsdag den 1ste Juni. BerlTid.²⁷/₅1921.Aft.5. sp.1.   mods. stryge kommando, tage kommandotegnet (vimpelen) ned. SøLex.(1808). Eftersyn efter Togt af Skibet . . paabegyndes snarest efter Kommandoens Strygning. Bardenfl.Søm.II.113. Torpedobaaden “Sværdfisken”, der har været udrustet siden Oktober ifjor . . stryger Kommando paa Torsdag. BerlTid.⁵/₂1922.M.5.sp.4.1.4 flyvertaktisk kommando, se flyvertaktisk S.   

Kommando-, i ssgr. fx. (foruden de ndf. anførte) til Kommando 1.1: Kommando-raab, -røst, -stemme, -tone, -øvelse.