Komet, en. [koˈme^?d] († Komete. Ruge. FT.126. Kraft.(KSelskSkr.III.269). Lodde. NT.153). flt. -er. (ænyd. comete; fra lat. cometa, af gr. komḗtēs, afl. af gr. kómē, haar; jf. Haar-, Halestjerne) 1) (astr.) vandrestjerne, bestaaende af en kerne, et taagehylster og en hale. *Man saae kun Himlens Ris Cometen med sin Svands . . | Den sig ei lader see med mindre den og truer.Holb.Metam.74. den halleyske Comet. I nogle og halvfjerdssindstyve Aar havde den været usynlig for Jordens Beboere; men dens Bane var beregnet, og den kom til den forudsagte Tid. Ørst.VII.136. *En Sneeblomst, klækket ud i Kulden under | Et selsomt Horoscop, da Venusstiernen | Formørkedes af en ildrød Comet. Oehl.AV. 71. Viser en Komet sig paa Himmelen, ret ligesom et Riis, da bebuder den en stor Ulykke, saasom Krig, Pestilents eller Dyrtid. Thiele.III.133. Kometen kom, skinnede med sin Ildkjærne og truede med sit Riis. HCAnd.VIII.194.   i sammenligning ell. billedl. anv. *Jeg hader og beleer de Spaamænd og Propheter, | Som ansee Skue-Spil for landet som Cometer. Holb. NP.A4^r. *En Qvinde ligner en Comet, | Og den er mislig at beregne. Oehl.F.46. *som en truende Comet han foer | Forbi Athenodorus' stille Maane. Bødt.142. 2) ♠  om det røde og sorte kort, der erstatter henholdsvis klør ni og ruder ni i kometspil. (skysen i tarok) er næsten som en Skervenzel, eller det, hvad Kometen er i Kometespil. Spillebog.(1786).116. 3)  kolibri af slægten Sappho. Sal.X.759.

Komet-, i ssgr. († Komete-. Spillebog.(1786).116). især (astr.) af Komet 1, fx. Komet-bane, -hale, -kerne, -system.