Kokain, en (ORung.Nov.II.83) ell. et (Sal.²V.88. ORung.Nov.II.92). [kokaˈi^?n] (ty. kokain, fr. cocaïne, eng. cocaine; af sp. coca, kokabusk, egl. et sydamerikansk ord; fagl.) stof (alkaloid), som forekommer i bladene af kokabusken, Erythroxylon coca Lam., og anvendes til lokal bedøvelse ell. som stimulerende middel. MentzO.Pl.256. Coco er Cocaïnen. Fra Frontens Lazaretter kendte han dens Velgerninger . . nu lærte han at kende det farlige Alkaloïd, der som Kapsler eller Pulver, snuset ind eller opløst i Vin, sneg sig gennem Paris. ORung.Nov.II.83. jf.: Poesi, det er en Last værre end Kokaïn. Buchh.SP.46.