Kilde-vand, et. (æda. keldæ watn) Holb.KR.III.3. Aug F Schmidt. Danmarks Helligkilder.(1926).16. billedl.: *Vor Sjæle-Tørst og lædsker han (dvs.: gud) | Med Livets klare Kilde-Vand: | Med Aandens Naade-Strømme. Grundtv.SS.I.253.   ofte i udtr. for tarvelig, knap (nøjsom) levemaade. *Kun Tak til Gud, ej Klage lød | Ved Kildevand og sparsomt Brød. Thaar.PB.51. *med en straatakt Hytte | Den (dvs.: kærligheden) nøies og med Brød og Kildevand. Heib.Poet.IV.333. JVJens.Di.77. især i forb. kærlighed og kildevand, om idyllisk kærlighedsforhold (uden bekymringer for udkommet). Jeg har aldrig havt Smag for Kildevand og Kjærlighed. Jeg vil have Pragt, Tummel, Bevægelse. Schand.TF.II. 201. Blækspr.1896.3. de maa nøjes med kærlighed og kildevand ┆ talem.: kærlighed og kildevand holder ikke længe stand. D&H.I.545.   (sj.) d. s. s. -væld 1. Hand lædskede sin tørst af et klart kilde Vand som falt need af en klippe i en liden huule. Dumetius.III.45.