Kendeord Kende-ord, et. 1) (jf. Kendingsord; l. br.) i al alm., om karakteristisk ord ell. betegnelse, løsen olgn. Voltaire's Pucelle blev et Schibboleth, et Kendeord, et Vartegn. De, som havde Kundskab til noget deraf, var Indviede, hørte til den fritænkerske Oppositions Sammensvorne. Brandes.Volt.I.377. Fokke. . Kendeord for en Del af det staaende og løbende Gods, der hører til den forreste faste Mast i et Skib, Fokkemasten. Sal.2VIII.339. Krigsministeriets Mobiliseringskontor tilendebragte i Gaar sine Undersøgelser med Hensyn til det stjaalne Mobiliseringsord . . Chefen (udtaler) til os: – Vi bytter Kendeordet om. Pol.4/8 1926.3.sp.3. 2) (gram.) d. s. s. Artikel 3; ogs. undertiden om infinitivsmærket “at”. Rask.FS.Fort.31. Mikkels.SproglS.37. Sal. II.75. Vis mere +