Kantet-hed, en. især til kantet 2.1. (han er) med al sin Kantethed, en ærlig, oprigtig Sjæl. Ing.EF.VII.106. saadanne smaa Forelskelsesmuligheder (er) i deres Tilbliven ledsaget af en eller anden lille Kantethed, et lille Anstød, som hindrer dem i at trives hos den, hvor Spiren er ført hen. Tops.II.87. i et parodisk Værk som “Peder Paars” giver denne Kantethed Stilen en – næppe Forfatteren ubevidst – Charme mere. Skuepl.14.