Kød-mad, en. (glda. kyøth mat (Lucid. 40), oldn. kjǫtmatr) 1) (nu l. br. i alm. spr.) alle slags spiser, tilberedte af kød i modsætning til spiser af fisk ell. plantestoffer. En Ræt af Kiød-Mad. Kogeb.(1710).100. I maae vel see til her Vert! at I skaffer os god fisk! thi Paltz-Greven er ikke meget for Kiødmad. Holb.Pants.I.4. Ing.VS.II.58. rettroende Egne, hvor man for ingen Pris vilde spise Kødmad om Fredagen. Brandes.V.254. Feilb. OrdbS.(Fyn).   † ordspr. den maa være syg for kødmad, som gaar i skoven og bider snegle (dvs.: om den, der begærer, hvad andre ikke bryder sig om). Moth.K446. VSO. jf. Mau.5920.   i overf. anv. *Jeg Fasteqvad udholder ikke længer; | Min Mave til poetisk Kjødmad trænger. Bagges.DV.²VII.236. jf.: *Er det da virkeligt saa let, | I vore magre Tider at beværte | Sit Publicum med kraftig Kjødmads-Ret. Hrz.D.III.144. talem.: hakke, hugge (nogen ell. noget) til kødmad, (nu næppe br., jf. dog Feilb.) sønderlemme; hugge til plukfisk. min Papa vill have mig til at tage en anden adelig riig Jomfrue. Men jeg skal før lade mig partere og hakke til Kiødmad, førend jeg skal beqvemme mig dertil. Holb.HP.I.6. Strax indfinder sig en utallig Mængde umilde Censores, der saalænge anatomere hans Skrift, og hakke det til Kiødmad, eller giøre Plukkefisk deraf, at det omsider bliver til intet. Suhm.I.89. Biehl.(Skuesp. VI.455). have lyst til kødmad, (jf. u. Kød 3.2; nu dial.) om lyst til (samleje med) en kvinde. *Hand vil engang sig pudse saa (dvs.: kastrere sig), | At Hand til Kiød-Mad Lyst, skal aldrig meere faae. Cit.ca. 1700.(NkS4°821.23). Feilb. 2) (dagl.) om (et stykke) smørrebrød med kødskiver som paalæg. OrdbS.(kbh., bornh., fynsk).