Kælder, en. [ˈkælər] flt. kæld(e)re. (glda. kæller (Suso.178), kellæræ, kælleræ (Mand.121. PLaale.nr.342.716), sv. källare, no. kjeller, oldn. kellari, kjallari, ty. keller, eng. cellar; fra lat. cellarium, afl. af cella (se Celle); jf. Kelner)  1) et i jorden udgravet rum, brugt til opbevaring af forsk. ting (jf. Is-, Jordkælder); især om et helt ell. delvis under jordoverfladen liggende rum under en bygning, i beboelseshuse brugt til opbevaring af mad- og drikkevarer, brændsel olgn. ell. til rulning, vask (jf. Rulle-, Vaskekælder); ogs. om alle kælderrummene, betragtet under eet, ell. om hele den (delvis) under jordoverfladen liggende etage af et hus: kælderetage;  om tilsvarende opbevaringsrum paa skibe (SøLex.(1808). Wolfh.MarO.176. Bardenfl.Søm.II.127. jf. Brændevinskælder 2, Kuglekælder). Giver agt paa Ravnene, de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kielder (1907: Forraadskammer), og ei Lade, og Gud føder dem alligevel. Luc.12.24. Nu var hun i Stuen, nu i Kielderen . . nu klamrede hun med Piiger, nu med Drenge. Holb.Stu.I.1. det var raadeligere at bygge en Kielder eller Hule under Jorden. Robinson.I.92. Huset er, foruden Kielderen . . tre Stokværk høit. MO. Ingen Kjælder maa for Fremtiden indrettes til Beboelse, medmindre den af sin hele Høide har 4 Fod over Brolægningens Niveau. Lov ¹⁷/₃1856.§69. Grav din Brønd om Sommeren og din Kælder om Vinteren, saa faar du god Brønd og god Kælder. SjællBond. 189. der er kælder under hele huset ┆  ofte i forb. køkken og kælder, se u. Køkken 1. (dial.:) Liget blev anbragt paa det store Egetræsbord, som . . fandtes paa enhver Gaard i Storstuen eller, som den rettere kaldtes, “Op paa Kælderen”, fordi der altid var Kælder under denne Stue (dvs.: paa Amager). AarbKbhAmt.1923.109.   om vinkælder ell. dennes indhold. jeg vil icke bryde aabenbare Venskab med ham, saa lenge hand har et Ancker Viin i sin Kielder. Holb.Tyb.V.9. *Mit Ønskes Maal er kun en kiølig Kielder, | Hvor Vinen ingen Skade tar. Zetlitz.Poes.289. Køkkenet paa Breidsholm var ypperligt, og . . Breidsholms Kælder var bekendt for sit Indhold. Drachm.T.133. *Jeg tilstaaer, eders Kjælder | Er god; – tillader I, jeg bringer eder | Og den min Hyldest i det samme Bæger. Recke.BB.84. ordspr. (nu næppe br.): Den drikker altid meest, som er længst fra Kielderen. VSO.   (især foræld.) om underjordisk fængsel. Saa kom da Jeremias i Fangehullet og ned i Kjelderne. Jer.37.16. sætte En i Kielderen. VSO. ofte i ssg. Fangekælder: MO. I.1182. Recke.BB.84. 2) kælderrum ell. kælderetage, indrettet til beboelse ell. forretning (især: restauration ell. detailforretning; jf. fx. Brændevinskælder 1, Rulle-, Stege-, Sæbe-, Vin-, Ølkælder). *Til hvilken Urteboed og Kielder man vil gaae, | Kand man til Convolut af de slags Skrivter faae. FrHorn. PM.42. Der gaaer ikke stor Leie af Kielderen. VSO. *Vi (dvs.: en kældermand og hans familie) leve her i Kældren lunt og stille. Drachm.D.²117. (nogle studenter dyrkede) Keglespillet i Kældere, der kunde ligge i Lille Kongensgade eller den nye Frederiksborggade. KLars.GHF.I.136. jf. Frokostkælder, om mindre (kælder)beværtning, der spec. lægger an paa servering af frokostretter. KNyrop. (Festskr VilhThoms.39). Kunstkælder, om mindre (kælder)butik, hvor der drives kunsthandel. D&H.   ofte i navne paa restaurationer, der ligger i kældere. Diskussionerne efter Teatret (foregik) i en af de lange billige Ølkældere med kold Buffet, “Jordemoderkælderen” paa Amagertorv eller “Hatten” under Hattemagerens Skilt overfor Helliggeistes Kirke. KLars.GHF.I.136. TelefB.1929.sp. 4782ff. 3) (efter ty. keller) om naturligt hulrum i klippe olgn.; i ssgr. som Krystalkælder. jf. bet. 1: *en naturlig Klippekielder, | Med ujævnt Gulv. CKMolb. Dante.I.219. 4) (efter ty. (flaschen)keller, holl. kelder; nu sj.) flaskefoder (1). D&H.   spec. om en slags kasse med (15) rum, hvori (firkantede) flasker forsendtes ell. opbevaredes. Danzig leverede forskiellige Slags Brændevine som Goldenwasser paa Kieldere. MCBech.U.62.  5) overf. (oftest spøg.) anv. af bet. 1 (jf. ogs. Karetkælder), om hvad der er ell. forestilles som beliggende lavt ell. dybt nede i forhold til noget andet. Drengen . . bliver Yngling og opdager, at der eksisterer ikke blot den dagklare, selvfølgelige Verden omkring ham, men en Verden under Bevidstheden, “Kælderen” under Sjælen. Tilsk.1929.I.160. spec. i flg. anv.:    5.1) (jf. ty. keller; l. br.) om underverdenen, dødsriget ell. helvede. jf. Kælder-hul 4, -mand 2 samt: Det ældre Grækenland havde forestillet sig, at Livet efter Døden havde sin Plads under Jorden . . Det var en dunkel og overskygget Kældertilværelse, Sjælen førte dernede. JLange.II. 101.    5.2) i udtr. som (lille) Hans ell. den lille i kælderen (efter ty. Hänschen (Hansel) im keller, holl. Hansje in den kelder; se ThHjelmqvist. Förnamn och familjenamn.(1903).108f.; nu næppe br.) om det ufødte barn, barnet i moders liv. Hans i kelderen. Moth.¹H96. hensken eller greteken i kelderen. Moth.H81. (jf. Hænsgen in Keller. vAph.(1764).268). Leth.(1800). jf.Arkiv.III.328.    5.3) (efter fr. rez-de-chaussée; avis-spr.) om (pladsen nederst i en avis, beregnet til) feuilletonen (jf. Kælderetage 2). hver Gang et af vore Blade forsøger paa at optage en Føljeton af en eller anden europæisk Forfatter, gør den Pokkers Føljeton i Kælderen Nar af den gode klerikale Tone oppe i Bladet. Brandes. XIII.416. Sal.VI.487.    5.4) (nu næppe br.) i udtryk for skibsforlis. Det Skib gik i Kielderen (dvs.: forliste). VSO.    5.5) (dagl., spøg.) i udtryk for tale, sang med dyb stemme (jf. Kælderetage 3). undertiden dumpede oplæseren helt ned i kælderen ┆     5.6) (anat.) om smaa hulrum i moderkagen (Placenta). KliniskOrdbog.(1921). 132.1 fuld kælder, kælder under hele huset. Smuk, velbygget Bungalow .. fuld Kælder. BerlTid.1/10 1939.17.sp.1. 3 af disse huse havde fuld kælder og 2 halv kælder. Ugeskr.fRetsv.1951.A.348. høj kælder, højtliggende kælderetage i forhold til grundniveau (jf. høj stue / Stue 5 ). IngBygn.1958.90.sp.3. fra kælder til kvist, overalt i huset. der er et Hus ude på Gamle Kongevej som staar tomt fra Kælder til Kvist fordi der spøger. StDrewsen.K.163. Fra Kælder til Kvist er hele Modepalæet et Tempel for Skønhed. BerlTid.28/9 1939.3.sp.6.   5 overf. 5.7 være (helt) nede i kælderen, (dagl.) 1. være nedtrykt, modfalden; “nede” (5.1 slutn.). I Dag var han i “Kælderen”. En blyagtig Sky hængte over hans Pande. Han venter med Taalmodighed paa, at han atter skal komme i Ligevægt. Bønnelycke.NU.216. somme tider er jeg helt nede i kælderen, og så bli'r jeg arrig, fordi folk ikke kan lade mig være i fred. Panduro.RT.33. 2. om priser være i bund (I.1.4 S). Bilerne fra før krigen er kommet “helt ned i kælderen”. Her kan man blive bil-ejer for en slik. Pol.11/11 1959.13.sp.4. Priserne er helt nede i kælderen. FrederiksborgAmtsAvis.19/5 1963.19.sp.3. med? d.s.s. amtstidende?   

Kælder-, i ssgr. af Kælder 1-2, fx. (foruden de ndf. medtagne) Kælder-bolig, -gulv, -kammer, -leje, -lejlighed, -lokale, -lugt, -madam, -nøgle, -plads, -rist, -skilt, -trappe, -tøs, -unge, -vindue, -værelse samt nogle mere tilfældige ssgr., hvor Kælder- er brugt nedsæt., for at betegne noget som tarveligt, simpelt, ejendommeligt ell. passende for jævne (i kældere boende) personer, smaafolk: Sokrates, hvis Mening, omskrevet paa Kælderdansk, var den, at hans eneste Klogskab bestod i, at han selv var klar over, hvor dum han . . var. Bergstedt.(Pol.¹¹/₇ 1927.7.sp.6). Den berømte lille Mand med det underlig tarvelige, ja snuskede Udseende og det sære Kældersprog. Pont. LP.VIII.40. gemeene Folk, som ikke have en raffineret Smag i Musik, fornøye sig meere over et gemeent Kielder-Stykke, end over den allerbest sammensatte Concert. LTid.1751.394.