Is-kamp, en. (-kampe. OrdbS.(Falster)). flt. -er ell. (nu næppe br.) -e (Bagges.DV.X. 173. Ing.EF.IV.18). (nu kun dial.) dels: isblok, -klump, -stykke; dels: isflage (1); tidligere ogs. om tynd nyis (Moth.I56). han slap imellem Iis-Kamperne i en Baad over Aaen. Grundtv.Saxo.II.208. Andre kastede med Iskampe og Børneharpuner efter en stor Hvidfisk af Sne.Ing.EF.IV.18. Drachm. VT.422. frøs det nu haardt i lange Tider, og der Gang paa Gang skulde . . hugges Hul paa Isen (dvs.: i gadekæret), og disse Iskamper saa atter frøs fast, saa kan man jo nok forstaa, det efterhaanden blev til store Skandser. Halleby.108.