I. Ind-vortes, et. [-ˌvωr̥dəs, l. br. -ˌvωr'dəs, -ˌvå^?rdəs] uden bøjning. (substantivering af II. indvortes; l. br.) hvad der er indvendig ell. inden i noget; indre (I). vAph.(1764). “De har da vel ikke isinde at gaae i den Kjole?” . . “Dens Udvortes er jo rigtignok ikke det bedste.” – “Og dens Indvortes gaaer det dog ikke an at vende ud.” Heib.Poet.VII.264.   om sjæleliv, samvittighed olgn. De spørge deres indvortes, hvad de billige eller misbillige. Wand.G.I.34. Menneskets Udvortes kommer ei altid overeens med dets Indvortes. VSO. D&H.

II. indvortes, ubøjeligt adj. (og adv.). [ˈenˌvωr̥dəs, l. br. -ˌvωr'dəs, -ˌvå^?rdəs] (ænyd. indvortes, -vartes, -vertes, glda. indwort(h)es, indwærtes (Mariagerleg.400), sv. invärtes, no. innvortes; fra mnt. inwordes, -werdes; 2. led svarer til got. -waírþis (i framwaírþis, videre), adv. til got. waírþs, osax. werd, ward, vendt (mod), jf. eng. inward, ty. einwärts, oldn. innanverðr; til roden i got. waírþan, lat. vertere, vende sig (jf. vorde, antvorde, genvordig, landværts, luvart); sml. indenværts samt indbyrdes, indvendig og I. Indvortes   nu i rigsspr. især lidt gldgs. ell. højtid.) 1) i egl. bet.: som findes inde i ell. hører til det indre af noget; især som adv.: i det indre; indvendig.    1.1) (l. br.) i al alm. denne (dvs.: en afgud) er indvortes (1871: indvendig) leer, men udvortes (1871: udvendig) kaabber. Bel.14.6(Chr.VI). Jeg seer, at meget, som har udvortes Anseelse, er indvortes hæsligt. Jeg seer Forraadnelse skiulet under gyldene Klæder, og Viisdom under skidne og pialtede Kaaber. Holb.Plut.II.1. (jordkuglen) blev nu en med en fast Skorpe omgiven indvortes flydende Kugel. Ørst.II.37.     1.2) m. h. t. levende væsner: som findes inde i legemet, hører til legemets indre. (fiskene er) indvortes begavede med tvende Blærer. Suhm.II.78. Lungerne, saavelsom andre indvortes Deele. Tode.ST.I.74. nogle af de nyere Læger (har) brugt (ætsestenen) indvortes. Tychsen. A.II.351. bage en skælm indvortes olgn., se bage sp. 1028^1ff.   om (især sygelige) tilstande inde i legemet. En indvortes Svaghed. VSO. Han er indvortes syg. smst. Doktor Gram var kendt som den klogeste Læge paa Øen; der var ikke hans Lige til det indvortes. CFMortensen. Skarvaja-Vognen.[1925].192. Feilb. jf. (nu næppe br.): Af heele Anatomien er der intet, der ligger en indvortes Læge meere Magt paa, end, at være en kiendere af Port-Aaren. Agerbech.FL.40.    1.3) i videre anv.: som findes inde i et hus, en by, et land olgn.; som hører til, angaar forholdene inde i huset, byen, landet, forholdene blandt beboerne, indbyggerne olgn. vi trængtes paa alle Maader; udvortes Striid, indvortes Frygt (Chr.VI: udvortes var striid, indvortes frygt; 1907: udadtil Kampe, indadtil Angester). 2Cor.7.5. finder man udvortes Forgyldning, Marmor, udhugget Arbeyde og andre Zirather (dvs.: i en by), saa finder man indvortes Pinebænke, Fængsler. Holb.Ep.I.120.   næsten kun som adj.: indre. (Lakedæmon) var befriet for indvortes U-roelighed, efterdi ingen Materie gaves til Tvistighed. Holb.Ep.I.122. Rigets indvortes og udvortes Tilstand. Mall.SgH. 187. ethvert Regiments indvortes Oeconomie. MR.1790.334. det danske Rige . . kom til indvortes Kræfter og Magt. Molb.DH. II.325. Schweizerne . . afholdt udvortes Vold, og vedligeholdt indvortes Sundhed. Blich.(1920).III.45. den indvortes Historie . . er forsømt her til Lands. PVJac.Breve. 231. Det Indvortes i et Huus (dvs.: Husets Styrelse, Huusholdningen). MO. Den indvortes Vækkelse, som de (dvs.: P. C. Koch og N. C. Nissen) arbejdede for, kunde en Masse udenfor Slesvig ikke fremkalde. PLaurids.S.I.67. indvortes fjende(r), se Fjende sp. 1079¹⁹.   † indbyrdes. Da de Polakker formedelst deres indvortes U-eenighed nu brugte deres Magt imod dem self, var det deres Fiende en læt Sag saadan Fæstning uden stor Sverdslag at vinde. Slange.ChrIV.240. Indvortes Krig (dvs.: borgerkrig). MO. 2) overf.    2.1) som findes i ell. hører til sjælelivet, sindet, tankerne osv.: indre (II.3.1). de Ting, som forestilles vore indvortes Sandser, og kaldes Syn. Holb.Bars.III.6. efter sin indvortes Overbeviisning. Cit. 1789.(SøkrigsA.²Dddd3^r). Gud kræver ikke blot en udvortes, men ogsaa en indvortes Lydighed. Katek.§42. i den indvortes Verden, i Ideernes Rige, i hvad der angaaer Religion, Poesie og Kunst. RasmNiels.G. I.XI. Det er ikke saaledes, at (gud) kommer til os ad indvortes, mystisk Vej. Krarup.L.292.   det indvortes menneske (jf. u. II. indre 3.1). hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag. 2Cor.4.16. Rom. 7.22. Grundtv.Udv.III.297.   det indvortes øje (jf. u. II. indre 3.1). *Videnskab: Aandernes Guld, | Stod for det indvortes Øje. Grundtv.PS.I.95.   som adv. I (synes) vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. Matth.23.28. Indvortes glad og fornøiet. VSO. en af Rygens (høvdinger) indvortes klarøiet, skiøndt udvortes blind. Grundtv.Saxo.III.245. (jeg) foreslog: at opkalde begge respektive Bedsteforældre. Jeg gjorde mig selv indvortes tilgode over dette efter min egen Mening ypperlige Mediativ. Blich.III.605. Min yngste Søster var . . den af os, der indvortes meest lignede min afdøde Moder. Hauch.MfB.198. Synden kan skee indvortes i Tanker og Begjeringer. Katek.§49.    2.2) om (side ved et) forhold: indre (II.3.2). en Formodning . . som for mig har en stor indvortes Sandsynlighed.Ørst.III.189. Protesten er naturligviis uden Grovheder, men indvortes lærd og i allerhøieste Grad historisk sikker og nøiagtig . . og udvortes bestemt og simpel. Cit.1845.(PLaurids.S. VIII.66).   om værdi olgn. hvorimod ieg gierne og med al Ærbødighed vil tilstaae de gamle (skribenter) deres indvortes Værdie. Langebek.Breve.158. spec. om den værdi, noget har i handel og vandel (mods. den paalydende værdi olgn.): Mynts indvortes Gyldighed . . er dens gemeene Værdie, og Mynts udvortes Gyldighed . . er dens ved Prægen tilkiendegivne lovmæssige Værdie.Nørreg.Naturr.233. Udmærkelsen (skal) mere . . komme i Betragtning, end Belønningernes indvortes Værdie. MR.1801.121. jf.: Et Lands Borgere har til enhver Tid, som Regel ogsaa i vore Dage, betalt en Slagskat, nemlig det Fradrag i Møntens indvortes Godhed, som gives til Erstatning for, at Møntherren har hidskaffet Metallet og ladet det præge. JohsSteenstr.SD.89.1.2 til indvortes brug, se I. Brug 2.1 S.