Ind-rift, en. (jf. -rive 1; nu næppe br.) rift, som gaar ind i ell. er inde (midt) i noget. Kræmmeren giorde en Indrift i Tøiet, da han afmaalte det. VSO. Der vare mange Indrifter i Klædet. smst. MO. (nu næppe br., læs: i 20.årh. især fagl.). hos Førstefødende (findes) næsten altid større ell. mindre Bristninger og Indrifter (i fødselsdelene) . Sal.2 II.693.