Ind-march, en. (tidligere ogs. skrevet -mars. Moth.M80. VSO.). ⚔ (jf. -marchere). Indmarschen til . . Cantonnementsstederne. MR.1853.74. Borgervæbningens . . Indmarche gjennem Nørreport efter Øvelser paa Fælleden. NicHolm.GA.40. om idrætsudøveres (ceremonielle) entré ved sportsstævner olgn. Eftermiddagens Øvelser indlededes med en samlet Indmarch. BerlTid.28/9 1939.6.sp.1. cit.ver. (gymnastikstævne?)   

Ind-mark, en. (glda. d. s. (DueholmsDiplomatarium. (1872).6); jf. ind- 4; landbr., dial.) mark inde ved ell. i by ell. tæt ved gaard (mods. Udmark). Moth.M73. MøllH.VI.117. man vedblev at dyrke Sæd paa den samme Jord, den som laa nærmest Byen – Indmarken eller Bymarken . . medens den længere borte liggende Jord, Udmarken, stadig laa hen til Græsning. Sal.XI.420. I Tidsrummet fra (maj til) Oktober er det forbudt . . at færdes over anden Mands Indmark, hvis Afgrøde ikke er høstet. Lov (vedr.Færøerne) Nr.49¹³/₂1922.§3. Indmarkerne imellem Gaardene (tilhørte) ikke . . Kongen, men alene de omgrænsende Gaarde i Fællig. Bornh.Samlinger.XV.(1924).57.