Hveps, en. [væbs] ogs. Hvepse (VSO. TroelsL.L.171.193). nu kun dial. Hvevs(e) (Reenb.II.293. Gram.Nucleus.204. Feilb. jf.: Hvefse. Moth.Conv.H146). † Hves (Hvæs eller Væbs. vAph.(1759)). nu l. br.: (H)vespe [ˈvæsbə] (Winth.VI.129. MO.II.1513. Rantzau.D.Nr.28. Brandes.V.353). sj. (H)vesp [væsb] (Amberg.572. Levin). sjæll. Vems, Vims (OrdbS.). flt. -e (hvepse: FrSchmidt. (Rahb.Tilsk.1791.448). LandbO.II.733. Bøv P.I.430) ell. -er (hvepser: vAph.Nath.III. 55. Panum.362. Frem.DN.619. hvesper: Rørd.KI.35). (ænyd. vespe, vispe, vesping, vesse, glda. hwæfsæ, sv. dial. väfs, väss, väspe, no. hveps (dial. kveps, kvefs, kveks), ty. wespe (dial. webes), eng. wasp; besl. m. lat. vespa og vist af sa. rod som væve   formen m. h i forlyd svarer til de jy. og no. udtaler og gaar tilbage til en gl. nord. sideform, sml. -hvams i Gedehams; udeladelse af h i skrift (næsten kun ved formen Vesp(e)) er nu meget sj.   formen (H)vesp(e) har en tid, vist ved lat. indflydelse, været udbredt i dannet talespr., jf.: I Almuens Sprog og i det systematiske Sprog hedder det afgjort Hveps, Hvepser, Hvepserede, udelukkende. I det dannede Sprog over hele Landet afgjort Vesper, Vesperede, udelukkende. Levin.) fællesbetegnelse for insekter af de aarevingede, Hymenoptera; ogs. om enkelte af disses grupper, især gravehvepse og gedehamse; i talespr. og dial. i videre anv., om store, vingede insekter (jf. Feilb.). Hveps. vAph.(1759). *En hæslig Hveps sig nu med Surren nærmer. FrSchmidt.(Rahb. Tilsk.1791.447). en Vespe, der stikker Thalaba i Fingeren. Brandes.V.353. *Hvepsen nu driver sin solgyldne Leg. Aakj.RS.40. Frem. DN.589.   i sammenligning, spec. m. henblik paa insektets snævre midje. *en Mand, saa spinkel snørt | Om Livet fast, som Hvespen. Winth.VI.129. *hver Lieut'nant . . møder som en Hvespe | Med snøret, smal Figur. Rantzau.D.Nr.28. (jf. bl.a. Mur-, Plante-, Rov-, Sav-, Snylte-, Træhveps ).   

Hvevs(e), en. se Hveps.