Hunde-hul, et. (jf. ty. hunde-, hundsloch; især dagl.) 1) elendigt opholdssted (værelse, bolig, by); hul (I.3). vAph.(1764). *vi forlade Byen. | Her (nu alm.: den) er et Hundehul, hvor ingen brav Karl | Kan trives længer. Hrz.XVI.50. Kontoret, han arbejdede i, var det værste Hundehul. IRaunkiær.(Hjemmet.1913.26.sp.3). “Naa, velkommen til dette Hundehul af en By!” sagde Ritmesteren, idet han hilste paa sin Gjæst. Baud.G.6. 2) (jf. I. Hul 2) arrest; fængsel. I (behøver) ikke at jage Livet af jer gode Hest, unge Herre, for at komme i sorte Grev Henriks Hundehul. Ing.VS.I. 150. I Hundehullet med ham, paa Vand og Brød, til han neier sig og be'er om Naade! CKMolb.Amb.170.