Hob, en. [ˈho^?b] hób. Høysg.Anh.21. ogs. (nu gldgs.) udtalt m. [å^?] -lyd (jf. Rask.Retskr. 29. “kjøbenhavnsk Dialektudtale.” KRovsing. Retskrivnings-Spørgsmaalet.(1871).54) ell. (især dial.) [hωu'], jf. skriftformerne Haab (nu næppe br.) (Pflug.DP.1148. Holb.Intr. I.5^v.(jf. sa.Orthogr.106). Clitau.PT.19. KSelskSkr.VI.171) og (l. br.) Hov (LTid.1725.64. se endvidere u. bet. 1). dagl. (i bet. 2; s. d.): Hoben [alm. udtalt ˈho^?b(ə)n, især vulg. ell. dial. hωu(')n], jf. skriftformerne Haaben (nu næppe br.) (Holb.Intr.I.306. LTid.1740.314. OeconT.V.24) og (l. br.) Hovn (Rist.ER.40. Blækspr.1903.28. Sganarel.IV.69).– til hobe: se bet. 3.2. (glda. hob, sv., no. hop, oldn. hópr; fra mnt. hop(e), osax. hop (eng. heap); i aflydsforhold til ty. haufe(n), oht. hufo; oprindelse uvis; formen Hoben fra mnt. hopen, oblik. til hope) 1) (nu l. br. i alm. rigsspr.; undertiden m. overgang til bet. 2.1) sammendynget, sammenslæbt ell. opstablet mængde ell. masse af noget; dynge; bunke (jf. Brænde-, Stenhob; sml. Frugt-, Myrehob). støvets hobe (1871: Grusdyngerne). Neh.4.2(Chr.VI). Paulus reev en Hob (1907: Bunke) Riis sammen. ApG.28.3. Møg udkøres . . og sættes i Hov. Cit.1770-80. (SvendbAmt.1919.77). (forkulningen af træ) kan foregaa . . ved egen Ild under delvis Adgang af Luften i Miler eller Hobe. Wagn.Tekn.322. Feilb. OrdbS. (Fyn,Falster).    (landbr., dial.) et vist antal sammenstillede neg paa marken (jf. Aan). MDL. LandmB.I.627. Sæden . . er sat i Hobe. Bogan.II.105. Hov: Junge. Bogan.I.7. *Gyldne Neg blir sat i Hov | under Sang og Fest og Sjov. FrNygaard.P. 73. jf.: Det symbolistiske Billede “Marie”, en ung Moder med sit Barn siddende med Ryggen op ad en Rughov. ChrEngelst.(Vor Tid.II.(1918).796). jf. Rietz.286(skaansk).   (bogtr.) den til oplagets størrelse svarende stabel papir, der udleveres trykkeren. Sal.² XI.578. 2) (i rigsspr. nu dels (i formen Hob) , dels (i formen Hoben) dagl.) mængde ell. større antal af noget (jf. I. Bunke 1.2, Masse).    2.1) et større antal, en større flerhed af ting ell. forhold (“mange”). en stor Hob Fiske (1907: en stor Mængde Fisk). Luc.5.6. Her kommer en stor hob Penge at springe. Holb.LSk.II.2. det var dog en forfærdelig Hob Trappetrin. Winth.IX.231. Tag ud af Reolerne inde i Salonen en Hob Bøger. Schand.TF.I.194. *(Paars) havde skreven | En hoben Navne. Holb.Paars.33. Vi har en Hoben Sager at conferere sammen. Langebek.Breve.224. *Herr Peder, | I nævnte mig en mægtig Hoben Steder. Heib.Poet.X.194. jf. bet. 1: Over Søjlerne saaes Familiens Vaaben (en Hoben Apotekerpiller). VVed. BB.190.    2.2) et større antal (“mange”) levende væsner (jf. u. I. Flok 1), hvad enten de udgør en enhed (større flok, skare) ell. ej (jf. Folkehob). Derfor ere mange skrøbelige og svage iblant eder, og en heel hob (1819: Endeel) sove. 1Cor.11.30(Chr.VI). en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham. Luc.23.27. Holb.Kandst.II.3. Rensdyrene holde sig sammen i talrige Hobe. LSmith. DN.465. der samlede sig Hobe af gloende Bønderdrenge uden for Vinduet. Schand. TF.I.23. (en) sammenløben Hob. S&B. (jeg) saae mig omringet af en hoben Gripomenuser, som dømte mig fra Livet. Holb.Jep.V.4. Oehl.A.84. Her skal være Jagt idag. Hr. Dyring og en Hoben af hans Naboer have slaaet sig sammen. Hrz.VI. 86.    om afdeling af en krigsstyrke olgn. (jf. Adelhob 1, Adelshob 2). Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe. Dom.9. 43. Oehl.VS.41. Hauch.II.381.   i best. f. ell. i forb. den store (tidligere ogs. almindelige. Slange.ChrIV.963. Politisk og physisk Magazin.II.1796.545) hob, (ofte nedsæt.) om hovedmassen af folk, den store mængde (almindelige mennesker, folk som de er flest). den store Hob, som ikke har store timelige Fordele enten at vente eller at tabe. JSneed.I.90. *den store Hob kun agter ringe, | at jeg dog engang har fyldt min Plads. Ploug.I.207. Hobens Trang til at hensættes i sympatiske Stemninger er selvfølgeligt lige saa stor som det literære Publikums, snarere større. CLange.NF.201. følge Hoben. D&H. kaviar for den store hob, se Kaviar. jf. (som modsætn. hertil): den liden Hob, hvis Domme De agtede høiere end Mængdens. JSneed.(Rahb.LB. II.341). Opdragelsen (har) lempet Udtalen efter Skrivningen, og den bedre opdragne Hob har omsider udtalet Ordene som man skrev dem. JBaden.Gram.2.    2.3) større mængde, større portion (“meget”) af noget (et stof, en vare osv. ell. noget abstrakt): en stor del; meget.   i forb. m. nærmere angivelse af stoffet osv. Jeg selger vel en hob Øll uden Huset. Holb.GW.III.3. der (blev) giort een Haab Væsen af mig. Æreboe. 183. *Din Tiener sparer du en Hob af sin Umage. Wess.267. Han skal ikke lære en Hob Mathematik, men at tegne et Landmaalerkort. Schand.UM.178. Jeg har en forbandet Hob Gigt i mit højre Ben i Dag. JohsPalM.TV.31. Hvad du staar her og snacker en hoben Visvasseri! Kom Grønneg.II.36. Det første, man bliver var, naar man ser paa denne Strid . . er en god Hoben Uvilje. LFeilb.SS.924.   (nu næppe br. i rigsspr.) uden nærmere bestemmelse. Jeg har i Dag en hob at forrette. Holb.LSk.IV.4. først tales der en Hob om Islands Bebyggelse. Grundtv.Snorre.I.3. bilde sig en håv ind. OrdbS.(sjæll.). Hvad Huulen anbelanger . . da kan der siges en Hoben med og imod. Biehl.DQ.IV.273. PAHeib.Sk.II.347.   (nu næppe br. i rigsspr.) i stilling som grads-adv. (foran komp.). det skulde være en uendelig Hob nyttigere. OeconT.V.13. Rahb.E.III.18. en Hoben mere beriget med Kundskaber kommer (jeg) hjem (fra udenlandsrejse). PAHeib.Sk. I.3. en hoben længere borte fra Paris. sa.E.56.   en hel hob(en), en hel del. hun taler . . en heel Hob Dansk. Holb. Jean.III.2. Mand fik en heel Hob at giøre. Gram.Breve.87. D&H.I.332. Jeg blev hele Dagen paa mit Værelse . . og componerede for Tidsfordriv en heel Hoben. NW Gade.OB.92. det er en hel hob, (nu næppe br.) det betyder meget; det er meget, “store ting”. det er en heel Hob for saadan fattig Tieniste-Piige at blive en fornemme Frue. Holb.HP.III.1. Jeg har hørt noget derom; Men det er en heel Hob, at jeg endnu faaer det at høre af din Mund. KomGrønneg.I.259. 3) i særlige (faste) forb. m. præp.    3.1) i hob (jf. sv. blanda ihop olgn.; nu især dial.) egl.: i en dynge, bunke, mængde; dernæst: sammen; til hobe (se bet. 3.2). Samles i Hob. Høysg.S.126. *Hvi knuger du i hob de tynde hænder? NMøll.E.73. Jægerne (hader) alle Rovfugle i Hob. Pol.²³/₂1925. 9.sp.3. Hermed hængde det saaledes i Hob, at (osv.). Grundtv.Snorre.II.112. OrdbS.(Falster). der (gives) dem, som ikke kunne holde nærliggende Tankerækker ud fra hinanden, men blande Alt i Hob. Scharling.Halvgrundtvigianismen.(1893).41. D&H. (sj.:) hvis de blive alle i en Hob (dvs.: samlet, under eet) betragtede, da ere de ikke saa ringe. Overs. afHolbLevned.181.    3.2) til hobe ell. (nu dial.) til hobs (Bagges.III. 67. Grundtv.Saxo.III.165. VSO.VII.122 (“Siællandsk og Fyensk”). AOlr.Da.Sagn. (1913).20. Thorsen.86) (ænyd. til hobe (haabe), til hobs (Cit.1577. (ANRyge.PederOxe. (1765).369), glda. til hobe (1Mos.13.6(Glda Bib.)), mnt. to hope) 1. (nu især bibl. ell. dial.) betegnende en forbindelse, forening, samling, et fællesskab: til ell. med, hos hinanden; sammen. himlene skal foldes tilhobe (1871: rulles sammen), som en bog. Es.34.4(Chr. VI). Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem. 5Mos.25.5. *Sorrig og Glæde de vandre tilhobe. Kingo.264. De vare opfostrede tilhobe. Blich.IV.26. de begge vare indelukte tilhobe. Kierk.III.150. bringe, komme, binde tilhobe. MO.II.1194. nødvendig var (den) kirkelige Form for Giftermaal ikke. De (unge) kunde lige saa vel gives til Hobe af Brudens Fader ved verdslig Bortfæstning. TroelsL.IX.184. Feilb.III.799. 2. ( ell. dial.) ofte i forb. m. alt, alle: alt under eet, alle som een; alt sammen, alle sammen. (gud) skabte alle Ting tilhobe. Sir.18.1. *Det veed jeg alt tilhobe. Brors.128. *Brat hun dem standse befol og tilhobs forholde sig roligt. PMøll. ES.I.323. de mangfoldige Colonner, der bære Galerierne i denne Bygning, ere tilhobe Monolither af Marmor, Porphyr eller Granit. Holst.IV.192. det er idel Løgn og Digt tilhobe. JPJac.I.82. Landmandsforsamlingen (lyste) hele Venstre i Ban som ikke et Haar bedre end den tidligere Regering, Kjøbenhavnere til Hobe – uden Forstaaelse af en jysk Gaardmands Krav. EBrand.(Pol.³⁰/₉1920.8.sp.1). Thorsen.86. Feilb.III.799. flt. -e. (se sp.337,63).   1 et vist antal sammenstillede neg. (jf. ogs. I. Dynge 1 S ).   2.2 (jf. ogs. Krigs-, Middelhob ). En Soldat, som hør til Vagten, skal .. indfinde sig hos sin Officier, Corporalskab eller Hob. ChrVsKrigsArt.87.   

I. Hovn, subst. (skrevet Huen. Blich. (1833).IV.22. Hugn. Feilb.). (afl. af I. Hu ell. II. hue; jf. dial. hu(g)ne efter, have lyst til, længes efter (MDL.684), glda. hugnæ, glæde, trøste, sv. no. oldn. hugna, samt glda. hugned, trøst, opmuntring, sv. no. hugnad, glæde, tilfredsstillelse; jy.) især i forb. m. af: glæde, tilfredsstillelse ell. interesse (af, ved); lyst (til). (jeg) havde (længe) mærket, at mine to andre Medspillere ikke havde rigtig Hovn af Spillet. Blich. III.614. sa.(1833).VI.71. MDL.219. Feilb. I.665.

II. Hovn, en. se Hob.

hovne, v. [ˈhωunə] -ede. vbs. (sj.; jf. Ophovning) -ing (LTid.1754.308) ell. (nu næppe br.) -else (Moth.H272. VSO.). (ænyd., no. d. s.; afl. af hoven) intr. ell. (nu næppe br.) i pass.: svulme op; hæve sig; blive hoven (i alm. spr. kun om legemsdele olgn.; dial. spec. om dej: hæve, løfte sig. Esp.137. 435. Feilb.). de forventede, at han skulde hovne (1907: hovne op), eller falde pludselig død om. ApG.28.6. En anden uskikkelig Person overfalt (Sokrates) med Hugg, hvilke han med Taalmodighed udstod, indtil hans heele Ansigt hovnede. Holb.Hh. II.540. ligesom Penge - Posen hovnedes, saa indsvandt hans Mave - Pose. sa.MFbl. 207. et opsvulmende Lem paa Legemet, der bliver ved at hovnes unaturlig. Cit. 1771.(HistMKbh.I.33). (vi blev) saa aldeles ødelagte paa Ansigt og Hænder af Myg og Fluer, at vi hovnede og blødte. HCAnd. XI.170. billedl.: *Havet i riflede Dønninger hovner. LCNiels.RR.43. (nu næppe br.) m. præd.: Hans Hænder hovne gandske tykke og store af Frost. Høysg.S.49.   hovne op, d. s. (jf. ophovne). Hendes Haandled var hovnet op. JPJac.I.150. ApG.28.6 (se ovf.). Feilb. billedl.: *kun den dorske Dybvandsdønning | vækkes nu og da og hovner | op som i et Bakkedrag. LCNiels.RR.52.   (sj.; jf. hoven 2) overf. *Mæsk Dig, hovn, og træd kun Retfærd under Fødder! PO Brøndst.Overs.afÆschylos:Orestias.(1844).65.