Hav-bryn, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (Moth.H7. KSelskSkr.VI. 147. NordBrun.D.59. jf. Esp.39). (ænyd. d. s. i bet. 1; især , jf. dog Esp.39) 1) stedet, hvor hav og land mødes; ogs.: strandbred (jf. -bred). Moth.H7. En række nette huse for lodser og fiskere lå langs havbrynet. Fr Hamm.Levn.I.173. *I Havbrynet laa han (dvs.: en strandvasker). Drachm.DM.74. Frem. DN.85.   (nu næppe br.) om yderkant af brink ell. klint ved havet. VSO. MO. 2) (nu næppe br.) hav(over)flade; vandskorpe. Atmosphærens Høyde over Havbrynens Vaterpas. KSelskSkr.VI.147. (sildestimen) spiller i Havbrynet.Fedders.H.106. smst.111.