Haand-, i ssgr. [ˈhωn- (jf. dog haandgribelig); foran g og k i dagl. tale og dial. ofte ˈhωɳ- (se fx. Haandklæde): ˈhωɳˌgre^?b, -grɐˌna^?d osv.] (nu kun dial. Haandt- (se især u. haand-hæve, -langer); vulg. (gldgs.), dial. ell. arkais.: Handt- [ˈhand-] ell. (især) Hand- [ˈhan-] jf. FDyrlund.Uds.24. Feilb. UnivBl.I.353. OrdbS. (fynsk, mønsk, lollandsk), sml. Kort.16 samt Rubow.SP.281; se især u. haand-hæve, -klæde, -langer, -værk(er); i øvrigt kan anføres: Hand-Bekken (Pflug.DP.857), hand dug (Reenb.Æ.91), Handfang (Grundtv.Snorre.I.116), handfuld (LTid.1726.254), handgribelig (smst. 1724.169), Hand-skrift(Pflug.DP.993)). (æda. han(d)-, oldn. hand-; jf. Haande-, Haands-) især til Haand 1 og 2.3 (hvor intet andet bemærkes ndf., foreligger denne anv.)   af de mange ssgr. m. Haand 2.3 kan især fremhæves flg. grupper (hvorpaa kun enkelte eksempler er anført ndf. paa alfabetisk plads): 1. betegnelser for mindre redskaber, maskiner af let haandterlig form, som (kan) betjenes i haanden, fx. Haand-boremaskine, -dørslag, -hakke, -harmonika, -høvl, -kerne, -kærre, -lampe, -lygte, -mejsel, -rive, -rok, -rulle, -sav, -sigte, -sold, -symaskine, -tromle. 2. ssgr., hvis 2. led er et verbum, især et vbs. ell. perf. part. (ell. en hertil dannet personbetegnelse), der angiver, at et vist arbejde, en vis virksomhed udføres (udelukkende) med hænderne, ved haandkraft (og ikke paa maskine), fx.: haand-broderet, -broderi, -fileret, -forgylder, -forgyldning, -hæklet, -kniplet, -lakeret, -malkning, -saa(ning), -smedet, -spundet, -strikke(t), -strøget, -syet, -syning, -sætning, -sætter, -tærskning, -væve(t), -væver. 590,25 (jf. (ogs.) Hænde-, Hænder- ).   

Haandt-, i ssgr. se Haand- (se især haand-hæve, -langer).