Høring, en. vbs. til høre (jf. ogs. Af-, Overhøring); nu vist kun (emb.) til høre 8.1: i Generaldirektoratets Kontorer vidste man, at Sager, saa vidt muligt, ikke skulde sendes til “Høring” i Justitsministeriet. MRubin.Er.207. den langsomme Ekspedition med “Høring” af alle mulige Myndigheder (har) ofte vakt Irritation og givet den ventende Befolkning det Indtryk, at man i Danmark vanskeligt kunde faa en Besked. NordensAarbog.1923.77. i ssgr. Hørings-sag (Pol.28/9 1954.15.sp.6), -skrivelse (Pol.13/7 1943.3.sp.5. en høringsskrivelse til folkeskolekonsulenten. Samraadet.1950.80.sp.2).