Guddom, en. [ˈguðˌdωm'] flt. (i bet. 2) -me [-ˌdωmə] ell. † -mer (LTid.1724. 458). (glda. d. s. (i bet. 1), oldn. guðdómr; jf. -dom 1) 1) (især poet.) den egenskab at være (en) gud; guddommeligt væsen. *Store Gud og Frelsermand | Hvo er den, der lignes kan | Ved Din Guddoms store Kraft? Kingo.29. Apollinaris Lærdom om Christi Guddoms og Manddoms Confusion. Holb.Kh.b4^v. *Ifald han (dvs.: Merkur) havde ei sin Guddom skiult saa vel, | I skulde see paa ham to Vinger for hver Hæl. Wess.78. *Elskes du ei? Tilbeder en Jord ei, Freier! din Guddom. Oehl.NG.203. *Som al Verdens Skabermand, | Ene han (dvs.: gud fader) har Guddom sand, | Ret fuldraadig, uafhængig. Grundtv.SS.IV.102. jf.: *Hvor fuld af Høyhed, ak! – Hvor fuld af Guddom (dvs.: om Jesus). Ew.(1914).II.184. 2) overnaturligt væsen, med hvilket mennesket slutter pagt; gud; ofte som et mere ubestemt ell. mindre personligt opfattet udtr. end Gud: det guddommelige. vi (skal) ikke mene, at Guddommen er liig Guld eller Sølv . . formet til et Billede ved Menneskens Kunst. ApG. 17.29. de adskillige Guddommer som de gamle Gallier dyrkede. LTid.1728.411. *Du saae ham – var det ey en Guddom. Ew. (1914).II.184. (de) antage noget Guddommeligt, en Guddom maaskee, men ingen levende Gud. Mynst.Betr.I.89. I Stedet for sin Barndoms Gud dyrker han nu Erkendelsens Guddom. VilhAnd.G.36. Sal.²X. 339.