Green, en. (fra eng. green, grøn, grønning; jf. Bowlinggreen S; sport.)
felt med tætklippet græs omkring hullerne på golfbane. BerlFrO.(1938). Hvad hedder det?(1947).330.

I. Gren, en. [gre^?n] flt. -e ell. † -er (LTid. 1725.663). (æda. d. s. (Harp.Kr.42), oldn. grein; vist egl. til grine, m. abstr. grundbet.: det forhold, at noget gaber, danner et gab, en vinkel olgn. (sml. bornh., sv. gren, skræv, sv. dial. gren, vinkel ml. to fra samme punkt udgaaende skud (grene) paa et træ))  1) plantedel, der vokser ud til siden fra (som en mindre udløber af) et organ af samme natur; (bot.) om enhver saadan sidedannelse ell. forgrening, fx. af roden, stængelen, plantehaar (Drejer.BotTerm.7. Lange. Flora.XXXVIII); i alm. spr. kun om de fra en busks ell. (især) et træs stamme udgaaende forgreninger samt om de største herfra igen udgaaende sidedannelser og endelig (mods. Kvist) om enhver (noget) større forgrening paa (en busk ell.) et træ. Stat op og skiær en Green af den første Birck, du finder paa din venstre Haand. Holb.Ul.IV.5. *Fra de vilde Baskers Stammer | Bar han ydmyg Fredens Gren (dvs.: en (palme)gren som tegn paa fred). Ing.RSE.VI.234. *Høit paa en Green en Krage | Sad. Heib.Poet.VII.364. *Peter har den Gren (dvs.: af juletræet) saa kjær, | Hvorpaa Trommen hænger. PFaber.VV. 117. (de nøgne træers) ud til Siden søgende Grenes Kløfter og Gafler og deres Kvistes vildsomme Arabesker og luftige Kniplinger. KnudPouls.BD.97. (en vinstok) som var frugtbar, og fik grene (1871: var . . løvrigt). Ez.19.10(Chr.VI). en Bul, som giver Rødder af sig paa den ene af sine ydre Ender, og skyder Greene paa den anden. vAph.Nath.VI.274. D&H.   om trægren, hvori forbrydere i ældre tid blev hængt (jf. galge og gren u. Galge 1). *Green, Galge, Steil og Hiul hand truede os med | Da hand ej endda varm var i sin Myndighed. Holb.Jep.V.6. jf. bet. 2: *Hin Træl er værdig til Galgens Green. Oehl.Øen.(1824).II.372.   (især  ell. bibl.) billedl. Jeg er Viintræet, I ere Grenene. Hvo som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt. Joh.15.5. At frygte Herren er Viisdoms Rod, og dens Grene ere et langt Liv. Sir.1.18. Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes. Job.15.32. Jeg takker derfor min Gud af Hjertet for de Prøvelser, han sendte mig, thi jo mere man bøier Grenen, desmere Frugt bærer den. Hauch.I.339. den Hertug – hæ! det er en raadden Green at klynge sig til. Hostr. DD.15.    i ordspr. og talem.; ordspr. (l. br.): sjældent er grenen bedre end bullen. Moth.G241. VSO. MO. talem.: ikke vokse paa hver en gren, (sj.) være sjælden (ikke vokse paa træer). HBDhlp.II. 75. (komme osv.) paa den grønne gren, se grøn. 2) om ting, der ligner en gren (1) ell. især ved sin stilling til noget andet (større) minder om en grens forhold til en stamme; af saadanne anvendelser findes – og kan dannes – en stor mængde, fx.: (lysestagens) stang og dens grene (dvs.: arme). 2Mos.25.31(Chr.VI). Armene (dvs.: paa en Kristusfigur) skraane ligelig til begge Sider op imod Korsets Grene. JLange.III. 114. Gren af en Hesteskomagnet. Tekn MarO (jf. Ankergren 2). Pattedyrfoden . . er en bøjelig Plade, der . . er kløvet ud i fem Grene, Tæerne. Boas.(NaturensV. 1913.98). spec. fremhæves flg. anv.:    2.1) (især zool. og jæg.) sidedannelse, forgrening af stejlen i gevirer, (hjorte)takker (jf. I. Ende 3.2). VSO. *Da kneiste Hjorten, stolt i Sind, | Med sine Takkers Grene. CKMolb.SD.338. paa den treaarige Hjort har Takkerne tre Grene. BMøll.DyL.I.241. Prærieantilopen (er) mærkelig ved, at dens Stejle bærer en kort Gren, saa at den i Form minder noget om en Tak. Sal.²XI.730.    2.2) tand, flen (1) paa en gaffel, fork, greb olgn. en Madkrog med tre Grene. 1Sam.2.13. De ældste Gafler var kun togrenede . . Senere er Grenenes Antal tiltaget. TroelsL.V.124. Grave-Grebe har 4–5 Grene. Sal.²X.80.    2.3) (især med.) om forgreninger af luftrøret, blodaarerne, nerverne olgn. Luft - Rørets Greene (dvs.: bronchierne). Eilsch.Term.15. (jf. Luftrørsgrene. Sal.XI.1097). Tode.ST.I.78. *Det var ham . . | Som kunde Intet meer den Brand nu køle, | Der i hans Aarer løb fra Green til Green. PalM.IV.222. (pulsaaren) afgiver Nyrepulsaarerne . . og nogle mindre Grene til Indvoldene. Sal.² III.437.    2.4)  om endedelene af en gaffel (2.8), et tov, en kæde olgn., som griber om, spændes om masten olgn. Funch.MarO. I.30.64. Scheller.MarO.    2.5) (bjergv. og ⚔) om sidegang ell. forgrening af minegange, løbegrave olgn. MilTeknO. Sal.² XI.642. jf. LTid.1724.176 (se furnere sp. 215⁵⁶).    2.6) om forgrening af vej, jærnbanelinie, om arm af en fjord ell. et vandløb olgn. (i stednavne ogs. om udløbende odde, se JohsSteenstr.DS.93). *En Gren af Nili Flod adskildte begge Hære. Holb. Metam.35. Jeg vilde efter dem, men hvorhen? Veien deelte sig ved Kroen i tre Grene, og hvilken skulde jeg følge? Blich. (1920).VII.61. Isefjord med dens Grene, Roskildefjord og de andre. Frem.DN.81. 3) m. henblik paa billedet af et stamtræ.    3.1) om del af en slægt, der udgør (ell. nedstammer fra) en fra den lige slægtslinie udgaaende sidelinie; ogs. m. mere ubestemt bet., om en del (linie) af en slægt i forhold til en anden del (linie) af samme; ogs. om tilsvarende forgreninger af folkestammer. De Ugudeliges Afkom skal ikke faae mange Grene. Sir.40.17. den Kongl. Folkunge Green udi Sverrig (er atter) deelt i 3 Greener. LTid.1725.663. oven over boede en anden Green af Familien. HCAnd. VIII.221. imod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af Ætten til Kræfter. Bang.HS.¹9. (jøderne) var en Gren af den semitiske Stamme. TroelsL. XIII.56. Til en vestlig Gren (dvs.: af finnerne) høre derimod Finnerne i den øvrige Del af Finland. JohsSteenstr.Etnografien.(1902).103. m. h. t. dyr: Dyreverdenen (maa) tidligt have spaltet sig i to Grene. NaturensV.1916.323.   (nu næppe br.) om enkelt individ af en slægt: afkom; barn. det var hans eneste grên hand mistede. Moth.G241. *Tæl smukke Brude-Par! tæl mange søde Nætter, | Tæl mangen heldig Dag, tæl mangen deylig Green! Wadsk. 105. jf. bet. 1: *Den at udrydde, som er Huusets Øyesteen | Og paa vor Stamme-Træ den eenest blomstrend' Green. Holb. Mel.V.9. sa.DR.V.3.    3.2) (sprogv., nu l. br. som systematisk betegnelse) om sprog ell. gruppe af sprog, der nedstammer fra et andet, har stamsprog tilfælles m. et ell. flere andre. alle disse tre Grene og Forvandte af det gamle Brittiske Sprog. Gram.(KSelsk Skr.II.96). Denne Inddeling i seks hinanden underordnede Led: Sprogæt, Klasse, Stamme, Gren, Sprog og Sprogart. Rask.I.4. SandfeldJens.S.220. 4) om afgrænset omraade af en vis foreteelse, side af et vist forhold.     4.1) om en enkelt del af et vist bestaaende forhold, især (nu kun:) et vist omraade inden for, (under) afdeling af et erhverv, en virksomhed, en videnskab m. m. (jf. Branche 1, Fag 2.2). Kongen . . giorde Kiøbmandskab til en vigtig Green af sine Indkomster. Schytte.IR.II.19. hvorledes har . . De kundet bringe det saa vidt i saa mange af Malerkonstens Grene. PAHeib.Sk.I.200. disse to Grene af den offentlige Magt, den lovgivende og den dømmende. Birckner.Tr.25. *(en husholderske) være skal perfect og paa det Bedste | Forstaae sin Kogekonst i hver en Green. PalM.V.265. Elektrotekniken og andre Grene af Tekniken. HHolst.(NaturensV.1912.188). Indenfor mange Grene af den danske Industri er Tilstanden lidet glædelig. NatTid.²³/₁₁ 1920.M.5.sp.3.    4.2) (nu især prov. ell. dial.) tilfælde ell. ytringsform (især: af mindre udpræget, mindre ondartet karakter) af en sygdom ell. daarlig egenskab. Hand har en grên af den slemme syge. Moth.G 241. *Nu seer jeg ey, hvordan eens Sundhed den kand komme | Paa Giftermaalet an, medmindre Sygen er | En Gifte-Febers Green. Wadsk.77. (jeg) har overdrevet denne Green af Stolthed (dvs.: ikke at ville bede om penge). Ew.(1914).IV.259. ved Juletid blev hun syg, en Green af Typhus var det. HCAnd.IV.175. MO. Feilb. jf. (nu næppe br.): I er gal . . med ald jeres Narrerie, og den Green har I faaet, siden I har faaet de Adels Griller i Hôdet. Kom Grønneg.II.339.1 (jf. bl.a. Frugt-, Lede-, Olie-, Palme-, Sidegren ).    i ordspr. og talem. der vokser undertiden en kroget gren på et ret (lige) træ, se kroget 1. den gren skal kroges tidlig (osv.), se I. Krog 1.1. save den gren af (ell. over) som man selv sidder på, se II. sidde 1.1.   4.1 (jf. bl.a. Forsknings- S, Forvaltnings- S, Handels-, Kunst-, Nærings-, Tjenestegren ). ældre: Den Engelske Handel deeles udi 8 Grene. Holb.Anh.127.   

II. Gren, subst. [gre^?n] (ogs. Græn). flt. d. s. (fra ty. grän (ænht. gren), der er laant fra fr. grain; egl. sa. ord som III. Gran; især mønt., foræld., jf.: “Bruges . . hos Guldsmede i Steden for Gran.” VSO.) mindste enhed i den i Danmark (Norge og Sverige) tidligere anvendte (fra Tyskland stammende) probervægt (efter hvilken enheden (1 mark kølnsk) for guld deltes i 24 karat à 12 gren, for sølv i 16 lod à 18 gren). Græn: Moth.G227. HandelsO.(1807).73. Wagn.Tekn.16. jf. Grænvægt. KSelskSkr. XI.276 (se angive sp.596¹). Gren: Funke. (1801).III.379. Hage.⁴619.

III. gren, præt. af grine.

Gren-, i ssgr. [ˈgre·n-] især – hvor intet andet ndf. angives – af I. Gren 1; jf. Grene-; i en del tilfælde findes vaklen ml. former m. Gren- og Grene-, fx. Grenafhugning (LandbO.II.405): Greneafhugning (MøllH.II.412), se i øvrigt ndf. u. Grenbænk, -svamp, grene-fri, -fuld, -kappe, -værk.   af de mange ssgr. kan (foruden de ndf. anførte) nævnes flg.: -deling, -delt, -hugst, -podning, -stol, -stump, -ved, -vækst.

  grene, v. [ˈgre·nə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (jf. ænyd. grenes, faa, skyde grene; afl. af I. Gren) 1) til I. Gren 1.    1.1) (nu sj.) intr. (Moth.G242) ell. i pass.: faa, skyde grene. MO. *Landet og Byen skal enes, | at Stammen kan løves og grenes. Drachm. GG.141.    1.2) (især bot.) refl., om (plante)-legeme: udvikle, spalte sig i nye plantedele; især (om plante): brede sig v. hj. af grene; forgrene sig. Warm.Bot.17. (man) bygger særlige Stilladser, som (vinrankerne) kan grene sig paa. NaturensV.1920.29. jf.: det befrugtede Æg vil altsaa under Udviklingen ligesom grene sig i to Retninger. WJohannsen.Arvelighed og Variabilitet.(1896).76.    1.3) grene (et træ ell. grene) ˈaf, (forst.) afhugge (et træs) grene (jf. afgrene). Moth.G242. Saasnart Træet er paa Jorden, begynder Skovarbejderne at grene det af. Fleuron.SK.18. DSt.1918.71.  2) (især , l. br.) til I. Gren 2-4.    2.1) refl. ell. (sj.) i pass.: dele sig (være delt) i grene; forgrene sig (2). *Gevirer grene sig i tyve Ender. Gjel.Rø.223. se, hvor fint de violette Aarer grener sig i det hvide Blomsterbæger. Jørg.HI.63. især (til I. Gren 2.6) om flod, aa osv.: VSO. *Det (dvs.: flodlejet) grenedes. Grenene spredte sig mer og mer | og mødtes med aldrig sete. Gjel.Aander ogTider.(1882).36.   billedl. den fælles Middel-Punkt, hvorfra Anstalten grener sig i alle det Praktiske Livs Hoved-Retninger. Grundtv.Udv.V.409. paa hver Side af den strømmende Vej fortsatte Livet sig ind gennem Dørene, grenede sig i Butikerne. JVJens.IM.111.   (til I. Gren 3.1) om familie, slægt osv. D&H.    2.2) intr., i forb. m. adv., om de enkelte “grene”: gaa bort, ud fra “stammen”, hovedlegemet. paa ethvert Sted, hvor en Sideledning skal   grene ud fra Hovedledningen. OpfB.²I.339. Baner, der krydsede hinanden eller grenede af og forsvandt. PDrachm.K.121.  (glda. d.s., i bet. 2 (GldO)).   2 (jf. udgrene ).   2.1 refl. ell. i pass. 60,9 om flod, å, vej osv. det Net af Veje, som grenede sig ned gennem Europa. HMatthiess.H.12. cit ver   2.2 intr., i forb. m. adv. uden adv. det nye sprog, der ovre i øst er ved at grene fra det gamle. Gymnasieskolen.1953.331.    2.3 trans., i forb. m. adv.: lede bort fra hovedstammen, hovedsporet olgn. Persontrafikken føres ind til Personbanegaarde i Byens Centrum, medens Godstrafikken grenes fra. TeknLeks.II.206. Fra lavspændingsnettet grenes af til de enkelte forbrugere. JesperEngelstoft.Jeg har et hus.(1956).92.   

  grine, v. [ˈgri·nə] (dial. grinne. Thuborg.K.16. Feilb. grænne (grenne). Moth. G289. MDL.177(jf. 182). Feilb. (u. 2. grinne)). præs. -er [ˈgri^?nər] præt. -te ell. -ede ell. (vulg. ell. dial.) gren [gre^?n] (Grundtv. PS.I.212. Ing.VSt.179. ARecke.P.8. Aakj. SV.II.175. Gravl.E.105. Kværnd. Feilb.); part. -et ell. (nu oftest) -t [gri^?nd] vbs. jf. I. Grin, Grineri. (glda. grine (bet. 1.1), oldn. grína, oht. grinan (ty. greinen); vist besl. m. I. Gren   formerne grinne, grænne er til dels af anden oprindelse, jf. ænyd. grinde, grende, forvrænge ansigtet, græde, glda. grinne, grænne, brøle, oldn. grenja, oeng. grennian; sml. grante, grætten; vistnok besl. m. grine   disse to ordsæt har lydligt og betydningsmæssigt paavirket hinanden; jy. skelner endnu ml. grine, næsten kun i bet. 1.1, og grinne, næsten kun i bet. 1.3.   grundbet. vistnok: danne en aabning, fjerne læberne fra hinanden, fortrække munden (for at give luft for graad, stønnen, latter olgn.); m. h. t. bet.- udviklingen sml. fline, II. gabe) 1) om levende væsner.    1.1) (nu især dial. ell. m. overgang til bet. 1.3) i alm.: aabne munden, vise tænder ell. gøre grimasser, skære ansigt.   om dyr (nu især ræve, hunde, heste): aabne munden ell. vise tænder; vise tilbøjelighed til at bide. Moth.G260. VSO. *(rovdyrene) griinte fælt, og viste skarpe Tand. Oehl.L.I.258. *den (dvs.: en gammel hest) “grinte” bidsk, | bag Ørene bar den af Halm en Visk. Kaalund.300. Feilb. jf.: *den vilde, skumle Kemek (stod) | Som et Udyr for mit Øie . . | Grumt i Lampeblusset gren han | Med de spidse Rævetænder. Ing.EF.IV.98. talem.: Heste griner, Folk lér. Mau.5404.    om mennesker. Moth.G261. Styrmanden . . grinte mod Solen, naar den skjar ham i Øjnene. Blich. (1833).II.231. *vanvittigt griinte den fortvivlede Smed. Winth.D.220. *Her staaer en hæslig Gud af Træ og griner stygt. MHA.Knud den Hellige.(1849).48. Feilb. om dødningehoved: PMøll.I.210. HCAnd.V.71. et grinende Dødningehoved. D&H.  grine ilde, (nu næppe br.) skære ansigt p. gr. af harme, ondskabsfuldhed, græmmelse olgn. Grundtv.Snorre.II.171. *Ilde han (dvs.: et genfærd) mod Maanen grinte. Ing.VSt.14. billedl. (jf. bet. 2.1): ilde grinende Lygter, der mere blænde end lyse. Politievennen.1798/ 99.246.   grine ad ell. af noget, vrænge mund, gøre grimasser af væmmelse ved noget; vrænge ad; rynke paa næsen ad (jf. u. bet. 1.3). Holb.Jean.I.1. Hvorfor griner du saa ilde ad det; det smager jo godt. VSO. (du sidder) og griner ad Maden. Thuborg. K.166. Feilb. talem.: det er ikke grød at grine af ell. (oprindelig) ad, egl.: det er ikke at foragte, ikke at kimse ad. Kom Grønneg.II.260. PAHeib.I.43. “høres hos Almuen.” Levin. nu især (ved tilknytning til bet. 1.3) i udtr. for, at noget ikke er til at le ad ell. er for lidt at le (grine) ad olgn. (sml. Fnise-, Grinegrød). Moth.G260.291. giør I mig heed om Hôdet, skal jeg flye jer anden Grød at grine af. KomGrønneg.I.103. Deres Velbyrdighed (ved) vel, at det ikke er Grød at griine af (dvs.: ingen spøg, morskab) for en stakkels Mand, at pidske sig blodig med koldt Blod. Biehl.DQ.IV.238. det, der saa nylig havde moret dem . . var (ikke) Grød at grine ad. MayneReid.Plantejægerne. (overs.1860).77. PRMøll.DS.81. Feilb. jf.: disse unge Per-Næse-Viser, som bare vil have Grød at grine af. Valløe.D. 49. iron., i talem. (nu næppe br.): grine ad en egebjælke (PSyv.II.280. Moth. G260. VSO.) ell. et galgetræ (se Galgetræ 3), blive hængt (jf. ogs. u. Galgebjælke).    1.2) (dial.) græde; flæbe. Moth.G260. Feilb.     1.3) i høj grad fortrække munden, ansigtet som udtryk for munterhed olgn.; nu (i rigsspr.) især: fortrække munden, ansigtet (mods. smile) paa en uskøn, grov, udannet maade som udtryk for munterhed, spot, foragt olgn. ell. paa en unaturlig, fjollet maade (fx. hos vanvittige) og oftest (mods. le) uden samtidig at frembringe nogen (væsentlig) lyd (latter) (jf. dog: *Da grinte Hr. Bugge, | Saa det klukked i hans Vom. Winth.HF. 190. *Jo mere Snakken blev ureen, | Deshøiere Patronen green, | Desgalere den hele Kreds | Omkring Patronen lo og fnees.PalM.AdamH.II.263); ogs. (især dagl., dial.) netop som udtryk for voldsom, ubehersket latter (jf. skoggergrine) ell. som et mindre fint ell. rigssprogsagtigt, mere dagligdags udtryk end le (jf. Esp.112.433 samt: En gang spurte han sin moder, himmelhøjt hviskende, hvad jeg mon sad og grinede af. Han var fra landet; derfor: ‘grinede'. Hjortø.SJ.37). *A paa Comoedie gaar, aflegger ærbar Mine; | Til side Tancker slaar, har lyst at lee og grine. Holb.Sat.I. B2^r. At lee ved saakaldte Løyer, at grine ved kaade Indfald. Ew.(1914).V.176. han har en hæslig, sledsk Grinen. HCAnd.Breve. I.269. (han) vilde skilles fra sin Kone, fordi hun grinede (dvs.: smiskede) til en Barbersvend med rød Knevelsbart. Schand. AE.83. Le kunde Lucie slet ikke, kun grine glædeløst som et umælende, der venligt og advarende viser Tænder. JV Jens.SS.53.  om mund olgn.: fortrække sig til et grin. det grinende Smiil, der før havde opklaret hans Ansigt. Winth.IX.125. en bred Mund havde han, som altid grinede. SvGrundtv.FÆ.II.215. JVoeler.HjærtetsLegende.(1921).37. (dagl.:) grine over hele ansigtet (AndNx.M.122), (spøg. ell. vulg.:) over hele hovedet (StormP.P. 10) olgn., brugt som forstærkende udtryk for grine.   grine ad ell. (nu sjældnere i omhyggeligt skriftspr.; jf. af A.18.1) af noget, grine, enten som udtr. for morskab, munterhed (fordi man finder noget morsomt) ell. som udtr. for spot, haan (fordi man finder noget latterligt, ringeagter det, vil gøre nar af det). *Lad af den Skievbeenede | Den rancke lee og griine. Holb.Skiemt.F8^r. (de) ville Fnisse og Grine deraf som de var Killet. KomGrønneg.II.7. der hører mere Godhiertighed til at lee af Overgivenhed, end til at grine ad Næstens Feil. Oehl. FreiasAlter.(1816).Fort.2. Jeg saae Mazbek – hvor det er deiligt, og hvor hun spiller! Jeg kan ikke begribe hvor Nogen gider seet de Stykker, der skal grines af. FritzJürg.nr.11. den Slags (dvs.: de gamle juleskikke) skulde tages alvorligt, ellers var der ikke noget ved det. Og han grinte jo selv deraf. JakKnu.R.40. Der maa slaas haardt paa Mordere. Ellers griner de ad det hele. BT.¹⁶/₂1921.10.sp.2.   m. trykstærkt adv. grine ˈaf (jf. af B.1.5), færdig, ud, (dagl.) komme til ende med, blive færdig med at grine. Ska' vi saa køre te'baves te' Byen og grine a'? StormP.P.34.   i forsk. (især dagl.) forb. m. (adv. olgn. og) obj., dels i udtr.:  grine en ud, grine (dygtig) ad en; le (højt, spottende) ad en. de (sigtede) kun efter hans Næse, og hvergang de traf, grinede de ham ud oven i Kiøbet. Luxd. (Skuesp.VII.458). han kunde risikere at træffe Folk og blive kendt og grint ud. Wied.LO.49. dels i forb. som grine sig fordærvet, grine sin mave i stykker olgn., som udtr. for voldsom, ubetvingelig latter. *En Pibe-Krave staaer en Præst i Danmark vel, | I Spanien deraf man griner sig ihiel. LTid.1752.70. Javist er det Vaas; men man kan grine sig fordærvet derover. Hrz.X.26. *O jeg kan grine min Mave itu, | naar jeg tænker paa Mads. Hostr.Int. 18. Feilb.   (jf. ogs. bet. 1.1 og 2.2) talem. grine som en flækket gærdestaver, træsko (se IV. flække 1.1), som en død ræv, se Ræv. grine og fline, se fline 2. grine og gnadre, se gnadre 3. 2) (dagl.) om ting.     2.1) falde stærkt i øjnene p. gr. af en fra omgivelserne stærkt afvigende – ell. øjet stødende – grel (lysere) farve; stikke i øjnene; virke grelt (staa grelt); glo (III.2). *Sneen griner, Vold ved Vold, | mens Brændestakken tømmes. Rich. II.293. Sofaer og Stole, hvis falmede Fløjel grinede mod Solen. Schand.TF.I.237. ved Dødsfald at lade den bare Væg grine og hverken lade den sørge med sort eller hvidt (var) en Raahed, en Synd mod den døde. TroelsL.XIV.133. jf.: *gjennem Flængerne (dvs.: i en stormhærget skov) | belyser en stikkende Sol | grelt og grinende | Ødelæggelsens Vederstyggelighed. Fønss. IlyseNætter.(1898).104. ofte i forb. m. adv. ell. præp.-led: Regn piskede mod Ruderne, naar Bygerne kom, og skarp Sol grinede ind i Mellemrummene. Schand.BS.451. broget malede Hoveder af Tyrker og Morer grinede frem (fra panelet). JPJac.I.75. Korkegens afskrællede forvredne Grene griner uhyggelig hvidt ud af Skovens Halvmørke. AndNx.SD.94. jf. bet. 2.2: *jeg med revne Klæder gaaer, | Som griner meget slemt her frem ved højre Side. FrHorn.PM.90.  billedl.: Bestandig vilde fra en Krog af hans Hjærte din onde Bekendelse grine frem, stivnende hans Lykke i isnende Spot. Nans.M.37.   om undertøj olgn., der kommer til syne gennem en sprække olgn. i det overliggende tøj (jf. bet. 2.2). Skørtet (naaede) aldrig . . helt omkring hende, saa at et stort “Spejl” af den gule Vadmelsklokke grinte frem i Slidsen. Pont.F.I.34.    2.2) om ting, der er sammenføjet af flere dele, nu især (m. tilknytning til bet. 2.1) om klæder (kjole, søm): ikke slutte helt tæt (i sammenføjningerne, saa undertøjet (ell. traadene i en søm) kan ses); gabe (II.2.2) (jf. lyne). lerredet griner. Moth.G260. Nu begynde Bræderne i Panelet at grine. VSO. Sømmen griner. Levin. Kjolen griner i Sømmene. D&H. (meton.) om person: du griner i ryggen (dvs.: kjolens hægter i ryggen er gaaet op) ┆præt. -te ell. gren (NvHaven.Orth.66)    ell. (ældre spr.) -de (Grundtv.Saxo.I.224).   1.1 vise tænder ell. gøre grimasser, skære ansigt. om mennesker. Rasmus griner, om oprørt hav, se Rasmus 2.2.   99,41 grine ilde. Grinilde .. kaldes den, som altid seer sûrt, og gør gremaser. Moth.G261. ordsproget: *hvo ikke vil om sommer kline | han skal om vinter ilde grine. SvClaus.NM.11. ØMO. jf. bet. 1.3 (han) griner ilde: “Hæ, hæ, hæ!” Wied.A.2 (1899).225.   1.3 (jf., til sp.100,26ff., ogs. bl.a. skrald-, skrat-, skrupgrine ). (vi) kan ikke være sikker paa, at han (: den vordende svigersøn) ikke gaar og spiller Avekatterier med dig, saa du til sidst kommer derhen, hvor man ikke griner (: kommer i ulykke). Pont.L.16. grine i skægget, grine smørret, se I. Skæg 1.3, smørret 4. grine en (lige) op i synet, øjnene, se Syn 8.2, I. Øje 11.2.   101,14ff. grine en ud olgn. (jf. udgrine ).   2.1 stikke i øjnene; virke grelt. ældre: Det seer ilde nok ud (i postgårdens forsal i Kbh.) med det bornholmske Uhr, som staaer og griner der. Lynstraalen.1833.207.   101,62 billedl. (i Rom hvor) Slaveriet overalt griner os imøde. Grundtv.HV.2 I.(1867).480. en række postulater griner nøgne, uden at være iklædt digterisk anskuelighed. ModLitt.(1950).50.