Lama Lama, en ell. (nu kun i bet. 2) et (i bet. 1: Funke.(1801).I.119). [ˈla·ma] († Glama. vAph.Nath.III.97. Raff.(1784).500). best. f. -en [-ˌma?ən] flt. -er [-ˌma?ər] ell. † -s (LTid.1728.72). (sv., no., ty. d. s., eng., fr. l(l)ama, sp. llama; egl. et peruviansk ord) 1) (især zool.) dyr af drøvtyggerslægten Auchenia (af kamelernes familie), levende i Sydamerika; spec. om A. lama (jf. Alpaka 1, Faarekamel, Kamel-faar, -ged). VareL. (1807).II.14. *Ingen Lama i Græsset ernærer sit diende Afkom, | Mere tro, end min Viv ammer sin nykterne Alf. Aarestr. SS.II.142. BøvP.III.52. Lamaerne lader . . Modstanderen komme tæt hen til sig, lægger Ørerne tilbage, antager et meget fortrædeligt Udseende og sender ham pludselig Spyt, blandet med tyggede Plantedele, lige i Ansigtet. Brehm.DL.I. 400. hertil Lama-sjal (sjal, fremstillet af lamauld. Schand.VV.151. Bang.T.172), -skind, -uld ofl. 2) ⚚ navn paa forskellige, temmelig løst vævede, kun lidt valkede tøjer, der ligner flonel og paa den ene side har en lang luv (sml. Alpaka 2). Halvuldent Lama. VareL.2471. Vis mere +