Gavtyv, en. [ˈgauˌty^?v, -ˌtyu'] (nu kun arkais. Gaudieb. Holb.11J.V.9. sa.Abrac.III. 9. JPJac.I.126. jf. Gaudiv. v.Aph.(1759). -tieb. Holb.LSk.III.5). flt. -e [-ˌty·və, -ˌty(·)uə] (til adj. gav; efter ty. gaudieb (nt. gaudef), mestertyv; ordet kan i alm. ikke bruges med saa stærkt afsvækket bet. som Gavstrik og har i modsætn. til dette ord ogs. bevaret sin opr. bet.; især dagl.) bedrager. Moth.G95. Udi Bryssel giøres ald optenkelig Anstalt imod de mange der værende Gautyve. ExtrRel.¹²/₁1722.7. Tvende fremmede Gautyve . . ere bortløbne med min Hustrue og mine Penge. Holb.Sgan.15sc. *Hvad, om en Gavtyv stjal ham Skatten? Hrz.D.II.164. ARubow.NationalbankensHistorie1818–78.(1918).25.   (især spøg.) m. afsvækket bet. (han) rendte . . med de andre Drenge, og nappede mig i Trøien . . og jeg havde nu min Commers af de smaa Gavtyve, jeg skulde ikke sige saa grovt. Oversk.Com.IV.29. AndNx.PE.III.120. Esp. 242. Feilb. jf.: Solen er en Gavtyv, som i Mørket hemmelig besøger det stolte Fjæld. Drachm.KW.168.