Gade-lam, et. [1] (ænyd. d. s. (bet. 1 og 2), glda. d. s. i bet. 2 (Dyrerim. 33.92); jf. LJac.KvM.204) 1) † lam, som opfødes hjemme ved huset, gaarden, paa gadejorden olgn. (jf. Dæggelam 1). Moth.G6.   overf.: person, der ikke har været hjemmefra; hjemmefødning. smst. VSO. 2) (dial.) mandlig ell. kvindelig kæreste (sml. Dæggelam 2); især: den kæreste, en karl faar tildelt for et aar ved gadeilden, pinsegildet ell. lign. fester (jf. -lams-gilde); ogs. undertiden spec. om “gadebassens” kæreste (jf. Gadinde). Moth.G6. VSO. HCAnd.VII.11 (ovf. u. -basse). MDL.150. Feilb.BL.276. 3) (l. br.) d. s. s. -hore. Moth.G6. VSO. *Han har faaet nogle “Kvaler” | af et lille Gadelam. VBergstrøm. HN.75.