† Frem-trin, et. vbs. til -trine. 1) det at træde frem   om en skuespillers første optræden. det (kunde) vel og interessere den unge . . Kunstnerinde, at den Yngling, der i hendes første Fremtrin havde talt saa varmt hendes Sag . . endnu eengang hende angaaende skulde komme tilorde. Rahb.E.II.266.   overf.: fremskridt; fremgang. Natur-Læren tæller sine Fremtrin og Skridt, saavel i at rydde . . forudfattede Meninger af Veyen, som i at opdage nye Paafund. KSelskSkr.IX.447. VSO. 2) underafdeling af teaterstykke; optrin; scene. vAph.(1759,1764). jf.: Vi kand ikke oversee den heele Comedie (dvs.: alt det, der sker paa verdens skueplads). Vi befinde os i et lidet Fremtrin, eller Scene deraf. Eilsch.PhilAnm.3.

 frem-trine, v. [3, 4] [-ˌtr̥i^?- nə] († -trinne. LTid.1725.815). vbs. -else (Tauber.Dagb.63), jf. -trin. (ænyd. d. s.; nu sj.) d. s. s. -træde (1). *Den gyldne Phœbe da til Hevn og Straf fremtrinner, | Og dette syndigt Sted med Klarhed overskinner. Holb.Metam.75. *Den høie Dør sig aabned, Kong Volmer fremtreen. Hauch.II.219. *Der er hun (dvs.: Jomfru Vaar) jo! fra sit Closett | Hun sagtelig fremtriner. Winth. I.258. jf.: *Han grunder paa Cap'tainens Ord . . | Og Billeder i broget Tal | For Tankerne fremtrine. Holst.IV.22. (sj.) m. indholds-obj.: (han) fremtren to smaa Skridt. Blich.(1905-07).II.268.