Fra-skillelse, en. [-ˌsgel'əlsə] flt. -r (Ruge.FT.276). († -skilling. Moth.S304. flt. -er: KSelskSkr.IX.457). 1)  som vbs.: det at skille(s) fra noget andet ell. andre.    1.1) til -skille 1.   (nu sj.) til -skille 1.1. Kornets igjentagne Kastning, hvorved Fraskillelsen af de lettere og svange Producter fornemlig bevirkes. ChMourier.Brød. (1821).30. † om amputation: Moth.Conv.F 114. † om sekretion: Nærings Saftens Fraskillelse. Eilsch.Term.18. vAph.(1759). alle de Af- og Fraskillinger (ex- & secretiones) i Legemet, som udfordre en mild og roelig Tilstand i Safterne . . hemmes. KSelsk Skr.IX.457.   til -skille 1.2. ved Norges Fraskillelse (er) Embedernes Antal formindsket. Mynst.BlS.II.265.   (l. br.) til -skille 1.3; † i udtr. fraskillelses vand, (bibl.) vand som skiller fra, renser fra synd. fraskillelses vand (1871: Renselses-Vand), det er syndevand. 4Mos.19.9(Chr.VI).    1.2) til -skille 2.   † til -skille 2.1. Suhm.I. 115. (han skulde) ved Fraskillelsen udenfor hendes Bopæl trykke et Kys paa hendes Haand. Blich.IV.147. om (adskillelse ved) døden: Da han mærkede, at hans Fraskillelse var nær, forordnede han sin Begravelse. LTid.1745.786. VSO.   (sj.) til -skille 2.2. Fraskillelse af Ægtefolk. S&B. 2) † tilstanden at være skilt fra noget andet ell. andre.    2.1) til -skille 1, spec. 1.3. Høysg.AG. 168.    2.2) til -skille 2.1. Efter hele sexten Aars Fraskillelse . . saa omsider velkommen igien, min Mand. Pram.(Rahb.LB.II. 447). Rahb.E.IV.312.   (bibl.) om en kvindes udskillelse fra samkvem med andre under menstruationen. naar (blodet) flyder over hendes fraskillelses dage. 3Mos.15.25(Chr. VI). smst.26. 3) † (bibl.) konkr.: fraskilt del; (særlig) afdeling; distrikt. Ruben blev i sine fraskillelser. Dom.5.16(Chr.VI).