For-sang, en. 1) [V.2.1] (foræld.) strofe olgn., der afsynges som indledning til en sang for at anslaa stemningen, vække opmærksomhed olgn. Moth.S1005. TroelsL.³XI.175.   spec. (nu næppe br.): (sangbart) digt, der indleder et større hele (en digtsamling olgn.). Forsang til Jyllandsreisen. (En kjær Frænde helliget).Blich.(KbhSkild.⁶/₈1816.993). 2) [V.6] (nu næppe br.) det at synge for. MO.

For-sanger, en. [V.2.1 og 6] person, som synger for, leder sangen olgn. (Kalk.I.688). Ing. EF.IV.160. (han) begyndte som Forsanger . . at foredrage den . . udødelige Marseillaise. De andre Landsmænd faldt ind i Choret. Gylb.TT.31. et Kor, ledet af en Forsanger eller Forsangerinde. Brandes.XI. 383. Feilb.   spec. (især om ældre tiders forhold): person, der synger for ell. leder salmesangen i kirken; kirkesanger; kantor. Moth. S1007. VSO. TroelsL.VI.61.