Foraar, et. [ˈfωrˌå^?r] Høysg.AG.35. flt. (, især poet.) d. s. (Lund.ED.137. Gylb.Novel.II.133). (ænyd. d. s. (DMag.4R.II.285); efter mnt. vorjar (ty. vorjahr); til V. for- 2.3; ordet har delvis fortrængt det nord. Vaar) egl.: den første del af aaret; den aarstid, der følger efter vinteren og danner overgang til sommeren (if. almanakken varende fra ca.²¹/₃-²²/₆; mods. Efteraar). Vi skiønnede ikke paa Foraared, dersom vi ingen Vinter havde.Holb.Usynl.I.2. Ungdommen er ligesom Foraaret skabt for at plante, Manddommen ligesom Sommeren for at opelske Planterne. JSneed.II.340. *han paa egen Haand kan friste Livet | Selv midt i Vintren . . | Og har dog end ei seet sit tolvte Foraar (dvs.: er endnu ikke tolv aar gammel). Hauch.DV.II.60. Foraaret er dog den skjønneste Tid at forelske sig i. Kierk.I. 406. Foraaret 1847 tog jeg atter fat paa Botaniken.CVaupell.S.V. *Og Foraaret kom, en forunderlig Vaar, | som en Elsker, der tyst gennem Haverne gaar. SophClauss.FB. 5. om det for denne aarstid ejendommelige frembrydende naturliv: først inde i Maj kom Foraaret. Goldschm.VI.92. Det blev tidligt Foraar det Aar efter en streng, men kort Vinter. Tops.III.445. foraar i luften, se Luft.    billedl. ell. overf., dels om et menneskes barndoms- og ungdomstid: Hauch.DV. II.139. *De sexten Aar eet Foraar var, | Og hendes Himmel reen og klar. Winth.V. 91. Jeg vaagner, som jeg vaagnede, da det endnu var Foraar i mit Liv. Jørg.Liv. I.14. dels om en begyndende ny (og bedre) tid: *Ja, lad et Naadens Foraar her | Udfolde ret sin Glæde. FrHamm.(SalmHus. 402.3). *Nordens Foraar i de Unges Tanke. Ploug.I.16. Før sang Du som en Lærke . . og det var for mig gamle Menneske, som om der var kommet et heelt Foraar i Huset. Holst.III.65. Fra Europas Foraar (dvs.: den græske kulturs begyndelse).FrPoulsen. (bogtitel.1921). Et Foraar har denne sjældne Digter (dvs.: Johs.V.Jensen) været for os. HAhlmann.DP.133. flt. d.s. ell. (ældre spr., sj.) -e (kolde Foraare. Rahb.Min.1786.IV.691).    Min Uvirksomhed i For-Aaret. Ew.(udg.1914).IV.355. *Foraaret saa sagte kommer, | snart kan vi vente den glimrende Sommer. KMunk.VIII.23(år 1906; jf. erindringsbogen Foraaret saa sagte kommer, 1942 ). *Det ganske unge Foraar | er som en lille Pige, | der staar med Fingeren paa Mund | og ingenting tør sige. HHLund.Aakanden og Piletræet.(1924).9. tidlig(t) i (ell. om, på) foråret olgn., se III. tidlig 3.3 og III. i 3.1 (sp.23,51ff.).   

  For-haar, et. det paa forhovedet voksende haar (jf. Baghaar). Høyen.Moltke.4. Forhaaret var i Hast bleven glattet med Vand. Pont.LP.VIII.144. SMich.S.210. ældre: Amberg.(1810).