I. Fore-træde, et. [-ˌtr̥æ·(')ðə] († Fortræde). uden flt. (laant(næppe før 1800) fra sv. företräde, jf. ty. vortritt; mangler endnu i MO., jf.: “har ikke fundet Bifald”. Levin.; nu alm. (i bet. 1)) 1)   det at træde frem for og blive modtaget af en fyrste (ell. anden højtstaaende person) til samtale; audiens (2). naar simple Folk ønskede Foretræde (hos Fr.III), maatte de vænte længe i Borgestuen eller paa Slotspladsen, inden det lykkedes. Barfod. F.II.168. Cantú.I.315. (en kardinal) overgav (Bonaparte) en Afskrift af Concordatet under et offenligt Foretræde (Brandes.RF.74: en offentlig Audients). Brandes. V.45. ofte i forb. som faa, give (smst.X. 540), have, søge foretræde: (man) var misfornøiet med at et saa ungt Menneske . . først havde faaet Foretræde hos Hs. Majestæt. PalM.IL.II.318. *Selv i dit (dvs.: Brynhilds) Bur (dvs.: jomfrubur) frit Foretræde jeg havde jo; | og ofte sad jeg der hos dig. Gjel.Br.147. at søge Foretræde . . hos Indenrigsministeren. Pont.LP.VIII.207.   (især spøg.) i videre anv.: Gudernes Fortræde hos Digteren. Sander.(Poetisk Lommebog udg. af Foersom.(1813).77). (han) havde stadig frit Foretræde hos Fru E. Pont. LR.169. *Min Fader var en sær og stiv Patron, | hos hvem jeg sjældent kun fik Foretræde. Blaum.Sib.32. jf.: endog nogle stakkels Badeanstalter faar Foretræde (dvs.: omtales i danmarkshistorien). MRubin.MB. 21.   give foretræde, (sj.) overf.: lade noget blive fremført for ell. meddelt en. *Jeg (dvs.: Dyveke) hørte nys en liden Fugl, | som flagred for min Dør; | jeg gav dens Sang Gehør, | Foretræde. Drachm.RR.106. Doktoren var den, som paatog sig . . at give Misfornøjelsen Foretræde hos den forsømmelige Proprietær. sa.UB.202. 2) (sj.) ret til at træde frem foran andre; forrang. *Tillad da, Drot! den Skiald, der staaer | Nu i din Hal; hvem Livets Aar | Paa Livets Vei gav Foretræde: | At han i mangen Broders Navn | Her aandeligt maa til sin Favn | Dig trykke med en sønlig Glæde. Oehl.XXII.246.

II. fore-træde, v. [-ˌtr̥æ^?ðə] (vist efter sv. företräda; jf. fortræde samt ty. vertreten; sj.) være stedfortræder, repræsentant for; repræsentere; varetage ens sag. min Frelser, som vilde foretræde mig hos hans himmelske Fader. Cit. ca. 1810.(Kirketid.1892.598). de Lag, han (dvs.: en rigsdagsmand) foretræder, har faaet politisk Indflydelse. HarNiels.TT.II.101.