I. For-del, en. († Forder-. (efter ty. vorderteil). EPont.Atlas.II.103). (nu især dial.) den forreste del ell. side af noget; forside (jf. I. Bagdel 1). Hver dør-stolpe i templen var firekantet; og angaaende helligdommens fordeel (1871: Forside), da var den ene skikkelse, som den anden skikkelse. Ez.41.21(Chr.VI). I Ovnen bør være 4 Trækhuller, nemlig 2 i Fordelen og 2 i Bagdelen af Ovnen. ChMourier.Brød.(1821). 155. MO. Feilb. (nu sj.) om en hests forpart: disse Heste (skal) have en veldannet Fordeel med god Forening imellem Hoved og Hals. MR.1852.471. (ænyd. d.s. (Kingo.SS.II.39)). for-Deelen (: forsiden) af samme Kiste. LTid.1728.195.   

  II. Fordel, en. [ˈfωrˌde^?l] Høysg.AG.116. flt. -e, † -er (Holb.NF.II.47. sa.Hh.I.216. 271). (glda. fordel(l) (Rimkr.); fra mnt. vordel (ty. vorteil), egl.: forlods udtaget andel; jf. V. for- 3) 1) † hvad man tager før en anden; kun i forb. som tage til fordel, bemægtige sig noget før en anden; tage forud. de indtoge til fordeel (1871: forud) alle toppe paa de høye bierge. Jud.4.3(Chr.VI). 2) om forhold ell. omstændigheder, der bevirker, at ens stilling er bedre end andres.    2.1) † begunstiget, foretrukken stilling; ogs.: begunstigelse; gunstbevisning. “Har jeg ikke sagt dig (dvs.: en tjener) snese gange, at jeg ingen Besøgelser tar imod, naar Baronen er hos mig?” – “O smukke Frøken, hun overvælder mig med Ære! hvilken Fordeel!” KomGrønneg.III.343. naar vi . . ere liderlige nok til at opoffre vor Samvittighed for nogle sandselige Fordele af et Fruentimmer, som vi foragte. Ew.VIII. 107.    2.2) i alm., om hvad der giver en en bedre stilling end andre; om egenskaber, forhold olgn., der udmærker nogen ell. noget fremfor andre; fortrin (nu især i best. anv., i flt. ell. i forb. m. adj.). Hvad er da Jødens fordeel (1819: Fortrin)? eller hvad gavner omskærelsen? Rom.3.1(Chr.VI). hvert Sted har sine Mangler og Fordele. NordBrun. (Rahb.LB.I.394). Vi, som leve nu, har jo store Fordele for vore Forfædre. Vi har baade deres og vor Tid til Arv og Eie. Ing.EF.VIII.32. Fordelen (var) mest paa de Tydskes Side, der vare bedre bevæbnede. Hauch.II.71. forfølge en fordel, se forfølge.   † god økonomisk stilling. de Bekostninger, som en Borger saa ofte maa giøre paa en anden, enten for at vedligeholde sig i sit Embede og i sin Fordeel, eller for at opnaae et høiere og en større. Ew.VII.156.     være (staa, komme) i fordelen olgn., (nu sj.) indtage den gunstigste stilling (af to parter). KomGrønneg.II.280. Er dette Tilfældet . . da er den senere Generation endog ligefrem i Fordelen for den samtidige. Kierk.IV.258. Læseren maa see at komme i Fordelen ved selv at være Forfatter. smst.V.41. skønt Frans var den angribende, var det Kejseren, der flere Aar igennem var i Fordel. KrErsl.16Aarh. 38.   † tage med fordel, overliste; overrumple. nu have (jøderne) beleyret slottet i Jerusalem . . Og uden du tager dem med fordeel (1871: forekommer dem) hastelig, skal (du) ikke kunde faae magt med dem. 1Makk.6.27(Chr.VI). (en jesuit) som skulle prøve Styrke med mig, og ved List tage mig med Fordeel. EPont.Men.I.426. jf.: Nestforleeden Aar forsøgte hand ved Listighed og Fordeel at bemægtige sig denne Stad. Slange.Chr.IV.223.     2.3) (overs. af eng. advantage; sport.) i tennis: det forspring, den ene spiller faar for sin modspiller ved, efter at de hver har vundet 3 slag i et parti, at vinde det fjerde og dermed udsigt til at afgøre partiet i næste slag. Gymn.II.113. 5 Gange havde han “Fordel” (dvs.: i tennis). Pol.¹⁶/₆1920.6.sp.2.    2.4) † konkr.: befæstning; forskansning. (kongen) gik udaf sin fordeel, og leverede . . et feltslag. Holb. DNB.266. han (søgte) at tvinge Fienden at forlade sin Fordeel og slaaes paa slet Mark. Wand.Mindesm.I.220. 3) om hvad der er gunstigt for, kan blive til nytte for nogen; gavn; nytte; tarv; nu oftest: økonomisk vinding; gevinst; profit. (nu især i best. anv., i forb. m. flg. præp.-led ell. i flt.). de erobrede (adskillige stæder), hvilket kom dem siden meget til nytte, og . . bragte dem ikke ringe fordeel. Holb.DNB.259. bemeldte Forordning . . sigter til Kiøbstædernes Fordeel og Velgaaende. Stampe.I.44. Han havde forfattet en Beregning over Fordelene af (nu: ved) at flytte Islænderne ned til Danmark om Vinteren. PAHeib.US.96. (jeg havde) med Fordeel solgt det Meste af det Forværk, jeg havde bragt hjem. Hauch.II.373. de ansee med Beundring Personer for Fordeels (Chr.VI: nyttes) Skyld. Judas.16. han høstede fordelene af sin vens arbejde ┆  han fandt (ell. saa) sin fordel ved at forholde sig passiv ┆   (gengivelse af lat. commodum; jur.) tilvækst, der tilflyder en ting, efter at retshandelen om dens overdragelse er afsluttet, men før den endnu er fuldbyrdet. Sal.²V.156.    i faste forb. drage fordel af noget olgn., drage nytte, profitere af noget. Han drog temmelig hensynsløst al mulig Fordel af sine to Børn. Sønnen maatte . . arbejde trods nogen Karl i sin første Ungdom. Schand.O.I.163. jf. (nu næppe br.:) Pigen, vi har til vor Opvartning, vilde tage Fordeel (dvs.: berige sig) paa alt (dvs.: hvad hun købte ind for sit herskab). Fru Heib. B.II.188. især styret af præp. til: saaledes at resultatet (virkningen) bliver til gavn for en. komme (en) til fordel, (nu næppe br.) komme (en) til nytte. naar hun kunde spare noget fra sin Mund, bør det da komme mig til Fordeel, eller Katten? Ew. IV.205. til fordel (for en) ell. til ens fordel. 1. til bedste (for en); til gavn (for en). Hver Raadgiver kommer med Raad; men der gives den, som raader til sin egen Fordeel (Chr.VI: sig selv til gode). Sir.37.7. den vending, sagerne nu har taget, kan kun være til fordel for ham ┆ 2. saaledes at det økonomiske udbytte tilfalder en (nu kun: til fordel for en). Det Byerygte, at Fiskerne til min Fordeel skulle opføres i Morgen Aften. Ew.VIII.204. Haver ryddes, Træer fældes, grønne Vænger jævnes og Strandkanter reguleres – til Fordel for driftige Forretningsmænd. Drachm.IX. 28. I Morgen Aften giver kjøbenhavnske Solister en Underholdning til Fordel for en syg Kamerat. Pol.²³/₂1922.5.sp.4. (det taler) til hans fordel olgn., paa en maade, som er fordelagtig for, vidner fordelagtigt om ham. Det var uden Tvivl at bedømme ham for meget til hans Fordeel. Ew.VI.167. *Maaskee min Tale vil | Aldeles til min Fordeel (dvs.: gunstigt) stemme jer. Oehl.D.105. det taler til hans fordel, at han ikke indlod sig med denne noget tvivlsomme person ┆ (forandre sig, tage sig ud) til sin fordel olgn., paa en for en selv fordelagtig (heldig) maade. da jeg var saa usigelig glad, har jeg maaskee ogsaa viist mig her mere til min Fordeel, end paa noget andet fremmed Sted. Bagges.DV.IX.327. Betty var denne Aften klædt til sin Fordeel, og meget smuk. Gylb.Novel.II.35. Hans Liv har været et andet de sidste Par Aar. Han har forandret sig og ikke til sin Fordel. Rode. Dg.99. (jf. bl.a. Egen-, Mis-, Pengefordel ).   2.2 være (ell. stå, komme) i fordelen olgn. Lykkes det at komme i fordel, kan man overføre denne til et gunstigt slutspil. PerFriedrichsen.NyhøjtyskSkakterminologi.(1973).66.    (jf. sp.310,33; ældre spr.) militær fremgang; sejr (i kamp). HolbO.(Fordeel 1.2 ).   2.3 (sport.). Serverens Fordel benævnes Fordel-inde, Servemodtagerens Fordel-ude. Sportsleks.I.394.   3 i faste forb. gøre sig fordel, (især ældre spr.) drage fordel af noget; profitere. vAph.(1764). mangen Gang kan (hestehandleren) giøre sig Fordeel paa dens Bekostning, som ikke kjender des nøiere til det. Schack.SM.(udg.1968).120. (han beskyldtes) for at have gjort sig ulovlig Fordeel som Formand i Smørexportforeningen. KalundborgAvis.13/10 1892.2.sp.1. have sin(e) fordel(e). denne Biltype har sine Fordele. DaEngO.(1954-56). det har sine fordele at (osv.). DaSprogbr.(1978).   

Fordels-, i ssgr. (l. br.) af II. Fordel.