fede, v. [ˈfe·ðə] († fæde. Holb.NF.I.14. sa.Ep.(BruunsUdg.V.302)). -ede ell. (nu kun dial.) -te (1Kg.4.23(Chr.VI). Ew.IV.43. Grundtv.PS.IV.359. Feilb. Thorsen.106); vbs. -ning (vAph.(1764). Sal.VI.408). (glda. d. s., oldn. feita; afl. af IV. fed) gøre fed (især til IV. fed 1.1). Fattigdom føder, men feder ikke. Mau.2084. Øl feder stærkt. VSO. Mælk, Æg, Kød (osv.) maa udgøre Hovedbestanddelen af den fedende Kost. Sal.²VII. 832. † (jf. IV. fed 3.1): Agermanden (tilskrives) Kornets Overflødighed eller Mangel, saavit han har været flittig eller forsømmelig udi at fæde Ageren. Holb.NF.I.14. især m. h. t. husdyr: ved stærk fodring  gøre fed og tjenlig til slagtning. (ogs. i forb.  fede op. Levin. jf. opfede). den fedte kalv (1819: den fedede Kalv; 1907: Fedekalven). Luc.15.23(Chr.VI). han . . har holdt kiør hæste, sviin etc. paa gaarden, som han har fædet med mit korn. Holb.Ep.(BruunsUdg. V.302). Disse Dyr skal fødes, men ikke fedes. VSO. *Otte fedede Kapuner | Hang i Kamret. Hrz.D.II.67. Stude, som han . . fedede ved Hjælp af Brænderiet. Goldschm. Hjl.I.6. Jeg ligger her med fyrretyve Svin og ved ikke, om jeg gider fede paa dem. JV Jens.D.83. (uegl.:) under de store Vandhjul kom, ud fra Møllen, fedede (dvs.: fede, mæskede) Vandrotter for at drikke. HCAnd.XI.26. (billedl., sj.:) *Faar jeg | et Tag i ham engang, da skal jeg fede (dvs.: give rigelig næring til) | det gamle Nag, jeg bær til ham. VØsterberg.KV.56.   (nu næppe br.; jf. IV. fed 3.2) m. subj., der betegner et erhverv olgn.: give rigeligt udbytte. der var mange Handteringer, som feedede sine Mestere og Tienere, mens giorde Landet derved Mavert. PJuel.GB.a2^v.      fede sig ell. fedes, (nu l. br.) blive fed; lægge huld paa sig. vAph.(1759). Nu begynde Studene noget at fedes. VSO.I.51. ogs. nedsæt.: gøre sig kraftigt til gode; mæske sig. (folket) skal æde og mættes og fede sig. 5Mos.31.20. VCavling.LFeilberg.(1915).44. overf.: de flittiges siele skal fedes (1871: næres rigelig). Ords.13.4(Chr.VI).846,41 m.h.t. husdyr (jf. Federi S og (især i perf. part.) græs-, korn-, olden-, staldfede og mælkefedet ).   846,43 den fedte kalv (1819: den fedede Kalv, læs: den fede Kalv; 1907: Fedekalven). Luc.15.23(Chr.VI). 846,57 billedl. hans lette Fatteevne og gode Hukommelse fedede hans Dovenskab. Grundtv.Dagb.I.50(år 1804 ).    fede sig ell. fedes. *hans krumpen hule Vom | Skal trunde ud og feedis. Sort.Poet.11.    fedes af, (sj.) tabe sig (jf. affede ). Mange tror, de kan fedes af ved “pillers” hjælp. BerlTid.15/11 1957.3.sp.4.    i talem. i forb. m. fylde. Det, der fylder, det feder også, sagde manden, han gav hans gjæs hakkelse. Krist.Ordspr.465. Feilb.I.277b,4. feder det ikke, så fylder det dog .. hvad der fylder, det feder (brugt) som undskyldning for dårlig mad. ØMO. Alt hvad der fylder det feder, undtagen pinde i hø og vand i kærnemælk. OrdsprDanm.189.   

  I. Fedte, en. flt. -r. (fra eng. fid, af uvis oprindelse) ⚙ sejlmagerværktøj, bestaaende af en tilspidset pind af haardt træ, der fx. bruges til at udvide syede huller i sejl. TeknMarO.sejlmagerværktøj. (jf. Splejsfedte ).   

  II. fedte, v. [ˈfedə] (nu l. br. fidte. Hostr.G.9. JakKnu.G.87. fitte. Moth.F108. Grundtv.Saxo.I.120. Haandgern.236). -ede. vbs. jf. Fedtelse, Fedteri. (afl. af Fedt; i bet. 2 maaske sammenblandet m. II. fedde (jf. Esp.71. Feilb.I.283))  1) besmøre med fedtstof; ogs.: tilsmudse med fedteri. Moth.F108. Han fedter sit Haar, at Pudderet desto bedre skal hænge ved. VSO. At fedte sig, sine Klæder, til.smst. Fedtlæderstøvler (maa man) huske at fedte . . hver Dag. VortHj.II3.157. (man) fedter (træfladen) over med en Tælleklud, lægger den . . over Finéen. Haandgern. 309. man kan nyde (sandwiches) uden at “fedte” sine Fingre. BerlTid.¹¹/₉1905.Aft.2. sp.3. abs. (jf. bet. 2): (børnene) sad og fedtede (dvs.: grisede) ved Bordet. TroelsL.XII. 215.   ♠ Har man (i kortspillet “fedtmule”) ingen af den udspillede Farve, siger man “Fedt” og holder sig passiv. Er den, der lægges til mindre end Udspillet “fedter man med”; er den større “fedter man paa eller over”. GlSpil.71.  2) (dagl.) foretage sig noget (især: udføre et arbejde ell. fremkomme med en udtalelse), som man (især p. gr. af ringe evner, smaa midler, daarlige redskaber olgn.) ingen vegne kommer med, ell. som ikke ret vil lykkes; kludre; ogs.: arbejde med ell. være optaget af interesseløse, ubetydelige smaating. at sidde og fedte med Noget, som skal kaldes aandelig Syssel. Schand.F.74. “Jeg skal arbejde.” – “Arbejde! Du staar da ikke paa den Tid af Døgnet (dvs.: om aftenen) og fedter med Din Ejnar Tambeskælver (dvs.: en statue)?” OBenzon.ML.3. Han (dvs.: en taler) staaer og fedter i det. EChristians.Generationer.(1889).118. de daarlige Kar . . var mislykkedes for Skaberen (men det var) en forargelig Tanke, at Gud stod og fedtede med sit Arbejde. EmilRasm.F. 357. alle vore Ulykker (kom) af, at vi gik og fidtede og døsede, og aldrig vovede noget alvorligt. JakKnu.G.87. der er slet ingen Mening i at staa og fedte med en 6″ Fil; en 10 Tommers er det allermindste man bør byde et voksent Menneske. Haandv. 258. (han) staar . . længe og fedter med at faa sine Galoscher af. Buchh.UH.96. (jf. fedtet 4.4:) A. vidste paa en Prik, hvor hans lallende Tanker var henne. Det var Konen, Maren oppe i Huset ved Vejen, han fedtede med. Stuck.III.282. Hun gaar altid og fedter med (dvs.: har maskepi med) William og Mary. Staun.P.36.   fedte om (-kring), gaa omkring, især: til ingen nytte ell. paa maa og faa. Aftenbladet.⁷/₈1892.1. sp.2. RobLHans.EP.58. jf. Feilb. 3) m. h. t. økonomiske forhold: være alt for nøjeregnende, paaholdende eller smaalig; gnie. *(han) sidder derhjemme saa lunt han kan, | fedter med Penge, handler med Sjæle. Drachm.DD.109. Hvor vi før fedtede med Hundreder, skal vi tælle med Tusinder. Pont.LP.IV.16. Bønderne snyder med Tienden og fedter med Offeret. PSeverinsen.Folkekirkens Ejendomshistorie.(1920).137. jf.: meget hellere end jeg vil ligge og fidte i Vinen (dvs.: drikke sparsomt), vil jeg gaae ind i den totale Rungeneringsanstalt. Hostr.G.9. samt: En Karnevalsnat, som man skal fedte sig igennem, er paa Forhaand mislykket. Pol.¹/₂ 1914.20.   fedte sammen, samle ved nærighed, paaholdenhed osv. *Hvad seent og suurt den Gniepind . . | Fik skrabet, fittet sammen. Grundtv.Saxo.I.120. AndNx.DM. IV.78.   4) (dagl.) søge at vinde ens velvilje ved at smigre vedk., snakke ham efter munden osv. BerlTid.²³/₇1920.M.3. jeg kan ikke lide ham, fordi jeg har indtryk af, at han fedter ┆ især i forb. fedte for, fedte sig ind hos, smigre for, indsmigre sig hos. Han blev ved at smaasnakke for at fedte sig ind hos dem. JAnkerLarsen. LivetsUbønhørlighed.(1905).102. Jeg opererer Ligtorne, skærer Grise, fedter for Madammen, kysser Pigen. AndNx.DM.II. 65. (det vil) hverken være klogt eller værdigt af os at fedte eller logre eller snobbe for Svenskerne. Kbh.⁷/₄1912.1.sp.5. Buchh. KK.61. RobLHans.EP.40. jf.: hvor Folk løber sammen i Partier eller fedter sig sammen i en Klike. VilhAnd.FM.217. vbs. -ning.    (jf. fedtet ).   1 (jf. ind-, overfedte ). (i rigsspr.-gengivelse:) læderet skal fedtes godt ind. Feilb. Se, hvor de (: fedtegreverne) fedter af paa Papiret! LaurPetersen.GadensRoman.(1896).33. vbs. m. konkr. bet. Patronerne skulde være forsynede med en Fedtning fortil. Sal.2 XXI.216. fedte sine gummer olgn., (jf. smøre sine gummer / I. Gumme 1; dagl.) spise (især noget fedt og lækkert); smovse. Vi hørte om en Julegris, der vejede fire Hundrede Pund .. den rige Per Dal, han skulde have noget at fedte sine Gummer paa. OlesenLøkken.(Pol.20/12 1936.Sønd.20.sp.2). fedte gummerne. Bom.SOrdb.91. JyO.   2 ældre o.a.: At fidte med Noget forklarer Forf. (: til Ordbog over Gadesproget) ved “at bære sig svinsk ad, søle”; det betyder snarere at være langsom (han staaer og fidter med sit Arbeide). Fædrel.8/12 1866.2.sp.1. Hunløven har tre unger. De fedter rundt på det glatte gulv. Sønderby.H.18(jf. fedtet vej olgn. u. fedtet 1 slutn.   4 nogle fedter, andre blir trodsige. Kulturkampen.1937.apr.26.    (især barnespr.) sladre. Bom.S.II.168.   

Fedte-, i ssgr. af Fedt   om forholdet ml. Fedte- og Fedt- i ssgr., se Fedt-   af de talrige ssgr. m. nedsæt. ell. spot. bet. (m. tilknytning til fedtet (jf. -føre) ell. II. fedte, se -bod, -butik, -kræmmer, -mikkel, -prins ofl.) kan som mere tilfældige dannelser her nævnes: en daarlig Person, der bare havde havt en Smule Held med sig, men som enhver lille Fedteborger langt overgik i Evne og Dygtighed. RSchmidt.MD.231. Fanden osse, at man ikke kan faa nogle flere Opvartere i denne Fedteby! Wied. Thum.105. din fedteprås. Hjortø.HE.78. Fedtegrosserer. NThThoms.UF.93.