Farkost, en. flt. -er. (glda., ænyd. far(e)kost; oldn. farkostr; i 20.årh. arkais. ell.hist.).
1) (jf. no. sv. farkost) fartøj; båd. Farkost .. kaldes alle slags skibe, smâe eller store. Moth.F73. Vi, der hørte til paa andre Farkoster. JosephConrad.HavetsSpejl.(overs.1929).69. I dette Nu dukker et lille Sejl op ude i Fjordmundingen .. En lille Farkost. Intet Langskib. Raage.ST.87. i slutningen af 1600-tallet talte “handelsflaaden” (: på Læsø) ikke mindre end 94 skuder, farkoster og baade. AarbTurist.1946.122.
2) (jf. II.Kost, Koster) rejsegods; rejsekost (jf. Færdesgods). Farekoster .. kaldes vare eller tross, som den reisende fører med sig. Moth.F73. harmfuld over denne Haan købte Knud sig Skib og Farkost og undveg til Polen. JOlr.SD.III.193. De (: en vikingehær) tog kun liden Farkost med, undgik al Byrde og Tynge og nøjedes slet og ret med Vaaben og Føde. AarbKronb.1946.82.