Falds-maal, et. (sj. Fals-. Nørreg.Privatr.V.235.370. jf. Falskmaal). (glda. d. s.; af Fald 2.4; jur., foræld.) bødestraf (især for undladelse af at møde for retten som vidne). hand betaler til Kongen sit Faldsmaal. DL.1–24–46. Holb.GW.IV.10. Baden.JurO.I.143. VASech.Omvitterligheden. (1885).146.   hertil: Faldsmaals-bøde(r) (Nørreg.Privatr.V.370. LovNr.90¹¹/₄1916. reg.), -kendelse (KancSkr.¹¹/₃1820. MunchPet.DR. I.196), -straf (Nørreg.Privatr.V.370. Hag.IV. 18), om bøde osv. for udeblivelse som vidne.

Fals-maal, et. se Faldsmaal.