Ene-kamp, en. [VI.2.1] (jf. oldn. einvígi) kamp ml. to enkelte personer; tvekamp; duel. en Heldt, der af heele Krigshæren blev udvaldt at slaaes udi eene Kamp med den sterckeste Trojaner. Holb.Ul.V.3. Dueller eller Eenekamper. sa.MTkr.459. CBernh.V.272. som en Goliath . . udfordre en David til Enekamp. Goldschm.VI.91. JVJens.D.118.    *“det er Blod af | Min Faders Fiender.” – “I en Tvekamp?” – “Nei, | Det var en Enekamp (dvs.: et mord).” Oehl.IV.81.   (sj.) kamp, hvor en person kæmper ene imod flere. *I Enekamp . . | Modstaaer ei tvende Romere een German. Hauch.DV.I.138. Maaske tittede Bevidstheden om det Haabløse i en Enekamp mellem ham og alle Byens Huse frem hos ham. Schand.IF.298. (jf. Enkeltkamp ).    kamp en person udkæmper med sig selv. en haard indre Enekamp. ERode.Livskunst.(1949).48.