Endemaal Ende-maal, et. 1) (jf. sv. ändamål, ty. endziel; især ) endeligt maal; formaal. 1.1) [I.1.1] om sted, hvorimod en bevægelse er rettet. Høysg.S.Aa7r. Athena Polias's Helligdom, der var Endemaalet for det festlige Optog. JLange.BM.II.36. CSPet.Litt.I.650. 1.2) [I.4.1] (“undertiden”. VSO.; jf. -med) ende (5.2); (endeligt) formaal; hensigt. Midler, som tilsammen concurrere til at opnaae et vist Endemaal. Ruge.FT.187. Langebek.SA.3. (brændevinen) virkede, men ikke tjenlig for vort Endemaal. Blich.IV.202. onde var Aarene . . gaaet hen over hende, men med hvad Endemaal? AndNx.BN.173. han vilde slaa af paa sin Ret for Endemaalets Skyld. JVJens.SS.144. (filos., l. br.) formaalsaarsag. Som Kjærligheden er Skabelsens Grund, saaledes er Kjærlighedens Rige dens Endemaal. Mart.Dogm.140. Brandes. XII.128. 2) [I.1.1] ⚙ et maaleredskab, bestaaende af en stang, hvis endeflader har bestemt afstand fra hinanden. Hannover. Tekn.6. Vis mere +