Dræbning, en. flt. (i bet. 1 og 2) -er. (egl. vbs. til I. dræbe) 1) (ænyd. d. s. ell. drabning, sv. drabbning; til I. dræbe i bet. “træffe, ramme, kæmpe”, jf. I. dræbe 1, Drab 1 samt Træfning; foræld.) kamp; slag; træfning. (ofte m. overgang til bet. 3). *det vilde ængstet mig | At tænke ham og Peder Skram i Dræbning | Imod hinanden.Rahb.Skuesp.III.128. Foersom.D.I. 57. Blich.(1920).II.120. SMich.Dø.41. 2) (ænyd. d. s.; videre udvikling af bet. 1; foræld., sj.) afdeling af en hær; trop; træfning. *Gaa, byd Agrippa stille | i første Dræbning (dvs.: fortroppen) Overløberne. Lemb.Shak.VIII.229.  3) (ænyd. d. s.; vbs. til II. dræbe 2.1; l. br.) det at dræbe; drab; især: drab af mange paa en gang; myrderi; blodsudgydelse. *at gaae paa Dræbning mod stakkels svage Dyr, | Som ei kan Faren høre.Oehl.HK.6. han raabte til sine Ledsagere, at de skulde ophøre med Dræbningen og skaane de Værgeløse.Hauch.V. 156. (han) forestillede sig alle disse skikkelige Mennesker her stillet Ansigt til Ansigt med den store Afgørelse. Forsvar – Krig – Dræbning.Drachm.F.II.158. man (slog) hinanden ihjel med største Glæde og haabede at mødes hisset, til ny, gensidig Dræbning og Genopstandelse.JVJens. NG.289. jf.: Gudedræbning i nordisk Offerskik.Tilsk.1916.I.319. (spøg.:) paa Gaardspladsen foregik Dræbningen af Utøjet.CE Sim.93.  3 Om Grindens (: grindehvalens) Drivning og Dræbning. SchousForordn.1832.467. jf. Rottedræbningsdag Rottedræbnings-Dag i København. – Paa en og samme Dag belægges alt Affald i Byen med Gift. Socialdem.4/12 1921.5.sp.4.    4 (til dræbe 3.2; fagl.). Forsøg i 1940 med Afbrydelse af Væksten (hos kartoffelplanten) ved Dræbning af Toppen med Natriumklorat. Andelsbladet.1941.339.