doven, adj. [ˈdωuən, højtid., l. br.: ˈdå·- vən] doven (d. v. s. dỏven). Høysg.AG.53. intk. og adv. -t ell. (nu kun dial.) dovet (Wadsk.104. Thorsen.71); best. f. og flt. dovne; gradbøjn. dovnere, dovnest († dovenst. Holb.Ep.II.24. Molb.Breve.3). (ænyd. d. s., oldn. dofinn, slap, sløv, sv. duven, (mest i bet. 4); besl. m. døv, daabe; jf. dove, dovne)  1) som ikke har lyst til at bestille noget; som arbejder ugerne og trevent; uarbejdsom; ugidelig; lad. Vær ikke haard med din Tunge, og doven og efterladen i dine Gjerninger.Sir.4.32. *Jeg med Virgilio kand icke gaa i Traf. | Langt mindre kand jeg med Homero galopere, | Min Musa doven er.Holb.Paars.22. Jeg troer neppe, at der er saadant doven Slyngel i det heele Herret, som min Mand.sa.Jep.I.1. Han er saa doven, at han ikke gider vasket sig en Gang selv.PAHeib.US.474. (jeg) er bekjendt for at være den dovneste Brevskriver.Heib. Pros.X.256. Tag Disciplene i en Classe – hvilken er den af hans Kammerater mest beundrede? Er det den Dovneste? . . Er det da den Flittigste?Kierk.XIV.312. saadan en Hest er jo hverken løbsk eller doven, den gaar gærne i Selen.JVJens.Intr. 237.   (jf. bet. 3) om legemet, legemsdele olgn. *Æselet har dovne Lemmer, | Og en Skryden tidt istemmer.Abc.16. at faa den dovne sved ud af kroppen ved et koldt morgenbad ┆ især i forb. m. Krop: Akrobaterne sad med dovne Kroppe rundt i Salen ved deres Øl.Bang.II.117. *Hanerne galer nu Morgenen op . . | Rigmanden vender sin dovne Krop. | Muntert jeg springer af Senge.LollFVenstrebl.¹⁹/₅1920.2.sp.3. ofte som betegnelse for person (jf. Dovenkrop): *Kroppe dovne | Har Mod paa Gildesfærd.Grundtv. SS.II.87. *Staa nu op, | din lange dovne Krop.DSt.1918.61. jf.: Du (dvs.: maanen) har nok ondt ved at komme op af Fjerene, du dovne Krop!Pont.F.II.181.   † det dovne dyr, dovendyret. Raff.(1784).371.    talem. olgn. det er godt at ligge længe om Morgenen, naar man har Meget at bestille, siger den Dovne.HCAnd.SS.XIV. 127. ung og doven, bliver gammel arm! JKamp.Da.Folkeminder.(1877).2. to dovne rækker langt, siges fx. naar en hjælper en anden med at naa en ting paa bordet. Feilb. lægge sig paa den dovne side, se Side.  2)  overf. brug af bet. 1. *smakker svømme paa en kold og doven beldt.L Thura.Poet.41. *Jeg er af denne dovne Fred | Saa mæt og træt.Winth.I.251. De store Terrasser . . strakte sig i Heden dovent og bredt.Schand.IF.75. Varmen laa tæt og dovent ned over Jorden fra den disede Himmel.sa.TF.II.33. Luften (var) saa tung og lummer, at selv vore Cigaretters Røg blev doven og syntes kun saa møjsomt at løses op.Bang.SF.3. især om vandløb: langsomt rindende. *Imellem begge flød en Strøm – blandt alle Strømme | Den dovneste.Bagges.V.214. de dovne jydske Aaer.Bogan.II.11. Pont.LP.VII.3. jf.: (der rislede) ligesom en doven Strøm af den fineste Lindeblomstparfume ned igennem de dæmpet oplyste Alleer.Drachm. EO.5. 3) † om legemsdele: (helt ell. delvis) følelsesløs og kraftesløs p. gr. af manglende blodtilførsel; “sovende” (jf. ovf.l.8). Min Fod er doven.vAph.(1764). 4) om mad- ell. drikkevarer olgn.: som ved at henstaa for længe har mistet sin smag ell. kraft; flov.    4.1) om drikkevarer, især om gærede drikke, som har mistet kulsyreindholdet. Moth.D93. *Mon vel skumskiænket Øll og dovet Øll er et?Wadsk.104. *harsk var Odins Flesk og dov'n hans Miød.Tode.I.276. I Førstningen bruser (øllet) men siden bliver det dovent.Oehl.XIII. 101. Vinen bliver jo doven i Glassene, naar man ikke gør noget ved den.AGnudtzm. RT.40. jf.: Det dyndede fede Vand lugter dovent og frodigt.JVJens.Intr.76. billedl.: Hans Sjæls Vin er bleven doven og flov; men der har aldrig været ondt i hans Sind. JLange.III.144. En Gæringsperiode, der kunstigt og voldsomt tvinges ud over et urimeligt Tidsrum, gør Øllet dovent, siden surt.Hørup.I.62.    4.2) om bærfrugt olgn. Nydelsen af dovne Stikkelsbær er skadelig for Maven.Levin. Bærrene til denne Saft maa ikke være dovne eller mugne, men modne, saa de indeholder megen Saft.Const.Kogeb.272.    4.3) (nu næppe br.) om salt: uden kraft og smag. Det Salt er doven.vAph.(1764).1 (jf. bl.a. krop-, lud-, skamdoven ). Du er saa doven, at du ikke gider klø dig. TDitlevsen.D.60. se ogs. III. klø 1.1og 2.1. en doven hund, se Hund 4.2. doven dreng (om redskab), se Dreng 6.2 S.    talem. (en) lille og vågen (voven) er bedre end (en) stor og doven, se II. vaagen 2.1. doven skrædder, se Naal 1.3, I. Sting 2, I. Traad 3.   2 Luften derhjemme forekommer mig ikke mere saa doven, siden min Samtale med Dem. AndNx.Br.II.270(år 1927). en doven vind, se I. Vind 1.2.   

Doven-, i ssgr. især til doven 1.