Dannis-hed, en. (ogs. Danished: VSO. Danneshed: Moth.D34. Rahb.E.III.234). (ænyd. d. s. i bet. 2; foræld., især poet. ell. højtid., nu l. br.)  1) [1] bravhed; gævhed; retsindighed. (FrederikVIs) Aand, Danneshedens Aand, nedsteeg over hans Brødre, som han elskede at kalde sit Folk.Rahb.E.III.42. *De Guder, Helte dyrke | . . Fik Kraft og selsom Styrke | Med Dannished og Mod.Oehl.NG.26. Holm Hansen. En fri Mand.I.(1877).119. 2) [2] (i senere tid ofte m. tilknytning til dannet 2.2) belevenhed; høviskhed; ogs.: mildhed; vennesælhed. (hun svarede) i Yndighed, Belevenhed og Dannished fuldkommen . . til sin Deilighed.Suhm.IV.1. Høviskhed blev Helte-Kiende, Dannished med Djærvhed Skik i Danner-Kongens Gaard.Grundtv.Saxo.II. 319. *Dannished og Dyd.Hrz.VI.118. sa. D.III.125. (han) roser hans mildhed og dannished.NMPet.(Annal.1861.35). den gamle Form for Dannished, det er: beleven Godhed.TroelsL.XI.91. de klappede sig . . i Bagen og gjorde raa Gebærder ad en Søfarende . . Beboerne paa de store folkerige Øer . . havde mere Dannished. JVJens.NG.277.    som gengivelse af Popularitet: Rahb.E.III.234. 3) [3] (vist især hos Oehl.) mandigt ydre; smukt udseende. (han) har berøvet mig min Kraft og min Dannished, og giort mig til en værkbruden Træl.Oehl.VS.51.   om ting: De trende Ædelstene . . forhøiede (hjælmenes) naturlige Dannished.sa.VS.7. sa.L.I.113. 4) [4] (ved tilknytning til dansk; nu næppe br.) det at være dansk; danskhed. Leth.(1800).   mere konkr.: ingen dansk Reisende har . . giort Dannished udenlands den Skam.Bagges. BrOehl.1H.94. 1 vist m. tilknytn. til bet. 4 Ærlighed, og Sanddruhed, Mildhed og Ømhed, Blyhed og Troskab, er hvad Historien erklærer for ægte Dansk og hvad vi med eet Ord kalde Danneshed. Grundtv.DV.I.20. *Er denne Æt allene da igjen? | O, Dannished! er det din Ende vorden? .. | Hvad hjelper vel en enkelt mandig Daad? Blich.(udg.1920).V.4(år 1817 ).