Danmark, et ell. (poet., sj.) en (Moth. D33. Grundtv.PS.III.159). [ˈdanˌmɐr̥g] Høysg.AG.33. (poet. ell. højtid., nu sj. Danemark. LKok.(PSyv.Viser.(1695).586). Blich. D.II.57. – poet. (især i beg. af 19. aarh.) Dannemark. Holb.Intr.I.619. *Maaskee de Blomster, som Danmark bar, | Tør offres Dannemarks (Heib.Poet.IX.486: Danmarks) Haab.Heib.Elv.Dedic.). (æda. d. s. (FlensbSt. 66), run. Danmårk, oldn. Danmǫrk, eng. Denmark, ty. Dänemark, lat. (9. aarh.) Dani-, Denimarca; af I. Dan, se DSt.1920.17ff.   Dan(n)emark ved tilknytning til Dan(n)e-)  1) propr.: det af danskerne beboede land (jf. II. Dan, Dana, Danien, Daun). *Danmark deiligst vang og vænge. LKok.(PSyv.Viser.(1695).584). man frygtede, at hvis Dannemark blev foreened med Sverrig, det (da) formedelst dets Situation og Angenemhed vilde blive Hoved-Riget. Holb.DH.III.259. *Flye, skreg de, flye, hvad flygte kan! | Hvo staaer for Danmarks Christian | I Kamp? Ew.(1914).III. 187. *Vai stolt ved Danmarks Strande! | Vai stolt ved indisk Kyst! Ing.RSE.II.189. *Dannemark, Dannemark! – Hellige Lyd! JMJessen.National-Sang.(1819). *Danmark er et lidet, fattigt Land.PMøll.I.97. *O, Danmark, paa Rænker Du aldrig Dig forstod, | Det har Du tidt betalt med Dit favreste Blod.Hauch.D.II.86. *I Danmark kneiser intet Fjeld.Wilst.I.30. *(gud) skjænke os et Danmarks Kort, | hvor alt Dansk igjen er vort.Rich.VL.59. (i digtene fra 1848) hed det altid, at det var det lille tapre Danmark, der havde sejret trods Fjendens Overmagt.Ottosen.VH.III.356. vi ønsker alle et frit og uafhængigt Danmark ┆    ofte (især hos digtere i 19. aarh.) i forb. gamle Danmark. *det bugter sig i Bakke, Dal, | det hedder gamle Danmark.Oehl.L.I.102. Grundtv.SS.III.86. Ing. RSE.II.214. Schack.163 (se u. Dan(n)ekonge).     2) koll.: det danske folk. (især i forb. m. best. art. og adj.). hele det officielle Danmark vendte Ryggen til Bevægelsen. PLaurids.S.I.66. en begivenhed, der vil glæde hele Danmark ┆    ofte i udtr. det unge Danmark, (især spøg.) Danmarks ungdom; ogs. i alm.: de unge; ungdommen. Det unge Danmark.Gjel.(bogtitel.1879). bliv Du kuns sittende me' Mutter og det unge Danmark (dvs.: børnene). Breum.HH.186. 1 “så farvel, Danmark,” sagde kællingen, hun rejste til Jylland, se I. Kælling 1.4.    i forb. gamle Danmark. (i 20.årh. ofte spøg., iron.). med ilter Kamphu gaas (der) løs paa gamle Danmark (i et tysk skrift om Slesvig). Pol.13/1 1937.11.sp.1.    i udtr. det lille Danmark olgn. PMøll.(se sp.484,52 ). “Danmark er et lille Land”. Dette har jeg som Forfatter erfaret efter en meget stor Maalestok. Kierk.P.X,5.254. *Vi i lille Danmark her. | Heldige “Kantøfler” er. vise 16/8 1877.OrdbL. Digteren Christian Richardts Ord (: i digtet Venner seer paa Danmarks Kort) , hvor han taler om den store Verdensstyrers Hensyn til det lille Danmark. Rigsdagst.F.1919/20.794. Der høres Hvisken, der høres Latter .. Vi har det godt i det lille Danmark! FriisMøll.ProfaneProfeter.(1922).95. Vi har det godt i det lille Danmark (siges efter bedre middage). Pol.27/12 1936.Sønd.12.sp.3.    mor Danmark, jf. Moder 4 slutn.). Mo'r Danmarks vejrbidte .. Ansigt. Aakj.Blicher.(1926).16. *og naar vi altid længes hjem, saa er det | fordi, vi husker, du var god ved os, Mor Danmark! MLorentzen. – Og saa videre.(1939).23. i agterstævnen stod “mor Danmark” med sit skjold og sin fane. HHenningsen.Bådeoptog.(1953).107.    i andre forb.   dagens Danmark, se Dag 2.4 S. familien Danmark, se Famile S. forretningen Danmark, se Forretning S. Danmarks hus, se Hus sp.710,2. kongen af Danmarks brystsukker, se I. Konge 1.2. Danmarks (riges) vovehals, se Vovehals. (jf. Danmarksgræs, -pris ) som navn på forskellige planter. JohLange.DanmPl.III.reg.   2 det unge Danmark. ældre: det “unge Danmark” (: børnene) . FolketsNisse.1851.264. En Kræmmerlærling, og Medlem af det unge Danmark. Uglen.3/3 1856.7.sp.2.