Dødsbud Døds-bud, et. (nu l. br.) 1) bebudelse af, varsel om døden (jf. -forbud). *Dødsbud for tusind Øren klang, | Naar Roland i Hornet stødte. Ing.RSE.VI.225. “Ligskarerne” gaar deres lydløse Gang og bringer Dødsbud. Feilb.BL.353. S&B. 2) d. s. s. -budskab. næsten paa samme Tid indtraf tvende vigtige Dødsbud. Ing.VS.III.26. HC And.XII.351. Det gjør et ejendommeligt Indtryk en klar, stille Sommerdag at høre Klokken ringe, det er Dødsbud. Feilb.BL. 359. S&B. 3) befaling om at dø. Holb.Hh. II.522. *Alt, hvad lever, skal forsvinde. | Jordens Herre, Mand! til Dig | Lovens Dødsbud strækker sig. FGuldb.II.46. Vis mere +