Cirkel, en. [ˈsir̥gəl] Høysg.AG.11. (†  Cirkul. Holb.Metam.100. FrSneed.I.146. JBaden.FrO. – nu l. br. (i bet. 1.8) Cercle. JBaden.FrO. MRubin.Er.167). best. f. -klen ell. (nu l. br.) -en (PAHeib.Sk.I.123. HCAnd. Breve.II.698). flt. -kler ell. † (m. lat. bøjning) Circuli (Eilsch.Term.38). (ænyd. d. s. (Kalk.III.730.V.902), glda. (flt.) cirkillæ (2Mos.25.12(GldaBib.)); af lat. circulus, dim. af circus, kreds, jf. Cirkus; bet. 2, der stemmer m. ty. zirkel, beror muligvis paa forveksling af lat. circulus og circinus, passer, jf. cernere) 1) kreds; ring.     1.1) (mat.) lukket, plan, krum linie, hvis punkter alle har samme afstand fra et fast punkt (centrum); ogs. om den flade, der begrænses af denne linie. Hvorledes findes Centrum i en given Cirkul? Sylvius.Geom.25. den lodrette Linie, hvori jeg hidindtil havde tumlet, gik over til en Cirkel.Bagges.NK.8 (jf. 1.6). Macholts Bog om Sirkelens Qvadratur.PAHeib.Sk.I. 123. Ørst.III.157. Cirklen, Uendelighedens og Evighedens Tegn.VilhAnd.AD.163. Lad være at forstyrre mine Cirkler! . . skal (Arkimedes) have tilraabt den romerske Soldat, der ved Syrakus' Erobring trængte ind i hans Værelse for at plyndre.Arlaud. 374. beskrive en cirkel, jf. u. beskrive 4.   (astr. og geogr.) om de linier paa jordens overflade ell. paa himmelhvælvingen, der tænkes fremkomne ved, at jorden og himmelrummet skæres af forsk. planer. Harboe. MarO. især i ssgr. som Bredde-, Længdecirkel ofl.     1.2) (l. br.) ringformet flade olgn., der (mer ell. mindre nøjagtigt) begrænses af to koncentriske cirkler (1.1). (regnbuen) omringer himmelen med en herlig cirkel (1871: Kreds).Sir.43.14(Chr.VI). Cirkel eller Magisk Ring . . er et Slags Runddeel, som Pøbelen tilforne holdte for at være ridset af Hexer i deres Dandse (dvs.: en heksering).vAph.Nath.I.531.     1.3) om ting, der har form af ell. danner en cirkel (1.1 og 1.2). Damer . . nejede dybt i Skjørternes uhyre Cirkel.Schand.I F.9.   især (fys. og astr.) om instrument til maaling af vinkler. *Hvo kand med Cirkel og Kompas | Planeters Høyde tage? Reenb.I.124. SøLex.(1808). Harboe. MarO. Sal.²V.13.   (poet.) om ringen i en krone. *To Kroner havde Du, to Rigers Dronning! | Een Cirkel for dit svenske Arveland . . | Den anden Krone var for Aandens Rige.Bagger.II.53. smst.158.    1.4) (nu l. br.) kreds ell. ring, der dannes af et antal (opstillede) genstande, (staaende ell. siddende) personer osv.; rundkreds. (han) havde en stor Cirkel omkring sig, hvem han . . forsikrede, han vidste intet.Rahb.E.III.251. Processionen stillede sig op i en Cirkel foran Huset. Gylb.IV.261.     1.5) (nu næppe br.) kreds ell. ring, der tænkes at begrænse et vist omraade; omkreds; ogs. om det saaledes afgrænsede omraade. Hand er den, som sidder over jordens cirkel (1871: Kreds). Es.40.22(Chr.VI). (gud) vandrer omkring himlenes cirkel (1871: Kreds).Job.22.14 (Chr.VI). der var intet beboet Land . . førend vi komme til Circulen af de Caribiske Øer.Robinson.I.66.    † (overf.) omraade for en virksomhed; virkekreds. *Din (dvs.: Lissabons) Circul (dvs.: handelsforretninger) gik omkring paa heele Jordens Klode.Brors. 322. Leth.(1800).     1.6) kredsformet bane, hvori noget bevæger sig, ell. som beskrives af noget under dets bevægelse. *Da hun kom uden for, begyndte hun at løbe | Omkring i Cirkul, som en Top forpiskt af Svøbe. FrHorn.PM.141. (i marken) slog den frygtsomme Hare sin Cirkel.JSneed.II.137. Naar jeg saaledes svæver i din Arm (dvs.: paa et bal), i hurtigere og hurtigere Cirkler, saa kommer det mig for, som om jeg fløi mod Himlen.Gylb.IV.172.    (overf.) om regelmæssigt tilbagevendende faser i en længere udvikling; kredsløb. hand haver givet mig en sand kundskab paa alle ting . . Soelhververs forandringer, og tiders omskiftelser, aars cirkel (1871: Aarenes Kredsløb), og stierners skik.Visd.7.19(Chr. VI). nu især (fagl.) d. s. s. Cyklus 1. Sal.² V.373.    1.7) (filos.) om det forhold, at man   ved definition af et begreb ell. bevis af en sætning anvender det begreb ell. den sætning, der skal defineres ell. bevises; ogs. om selve definitionen ell. beviset af denne art. Ew.VIII.46. han har citeret galt og sluttet i en Cirkel.FrSneed. I.536. Naar man lever, er ogsaa et vigtigt Spørgsmaal, og i hvis Besvarelse, jeg frygter, man ikke ganske har vogtet sig for at begaae en Cirkel.Rahb.LB.I.484. Heib.Pros.III.220. Goldschm.I.275. naar vi nu, for at bevise en Philosophies Sandhed, maae beraabe os paa den sande Philosopheren, og for at godtgjøre Philosopheringens Sandhed, igjen beraabe os paa den sande Philosophie, saa bevæge vi os jo i en Cirkel.RasmNiels.G.I.VII. Schand. UM.72.    1.8) gruppe af personer   (nu l. br.) i al alm. *Graad blir Latter i Cirklen af sorgløse Daarer.Bagges.IV.63. den Sahl, hvor jeg har fordrevet saa mange glade Aftener i en Sirkel af lutter retskafne Mennesker.PAHeib.Sk.I.8. maaskee han kan gavne Religionen i en mindre Cirkel.FrSneed.I.51. Ritmesteren og hans Kone i Cirklen af deres vakre Børn ere . . lykkelige.HHans.PD.225.    om mennesker, der hører sammen p. gr. af fællesskab i beskæftigelse ell. i anskuelser og interesser. *han var ret bekjendt | i disse grundtvigianske Cirkler.JakKnu.Va.176. Leop.B.145.    om mennesker, der hører til hinandens daglige ell. selskabelige omgang; omgangskreds; (højere) selskabskreds. Jeg (kunde være blevet) en Mand af Indfald og Lune, maaskee selv min daglige Cirkels Beundring.Ew.VIII.150.Den aleene elsker (fædrelandet), der tænker, vaager og arbeider til Nytte i den Cirkel (1834: Kreds), hvor han er sat.Mall.SgH.80. Hoffet og de høiere Cirkler.Heib.Pros.VI.71. *Især jeg nævne maa en Frøken Jette, | Som i den hele Cirkel fører an.PalM.IV. 97. i den Tid, jeg havde været her, (havde jeg) daglig . . freqventeret dannede Cirkler.Chievitz.FG.24. I de kjøbenhavnske Cirkler læses der maaske ikke meget svensk?Drachm.SS.68.   (nu l. br.) selskabelig sammenkomst. fortroligere videnskabelige Cirkler som de, der ofte have fundet Sted hos det Londonner Videnskabernes Selskabs Præsidenter.Ørst.VIII.63. han gjør Cirkler om Aftenen og skal have stor Collats til Middag.Oversk.II.283. *man ikke meer ham skuer | I Byens Cirkler, Stadens Assembleer, | I Kreds af smukke Frøkener og Fruer.PalM.I.81. naar (fyrstelige personer) i en Cercle taler med en. MRubin.Er.167.   2) (nu kun dagl.) redskab til at slaa cirkler med; passer. Tømmermanden udstrækker en Maalesnor over Træet, mærker det af med Rødkridt . . og afridser det med Cirkelen.Es.44.13. Moth.S206. Han skjærer Stykkerne til med Vinkelmaalet og Sirkelen.Hallager.287. Haandgern.44. Feilb.III.209.(ældre spr. Cirkul, Zirkul. DenDa.Archimedes.(1753)(se Kvadrat sp.859,63 m. lat. form og bøjning: akk. Circulum. Tullin.I.345. flt. circuli. se sp.353,17).   ( glda. d.s. (GldO.)).   1.1 cirklens kvadratur. PAHeib.(se sp.353,32 ). se videre Kvadratur 2. jf. en firkantet Cirkel. JSneed.(se u. Kimære 2 ). forstyrre ens cirkler, efter Arkimedes' ord til en indtrængende soldat (se sp.353,35 ), forstyrre en i arbejde ell. virksomhed der helt optager vedkommende; gribe ind i de vante rutiner olgn. han var god Bureaukrat og derfor ubehagelig berørt ved enhver Ubehagelighed, som forstyrrede hans Cirkler. HistMKbh.2R.I.24. PDiderichsen.(APhS.XV.2). jf. De svangerskabsforebyggende midler kan bruges egoistisk af forældre, der ønsker at slippe for at få deres tilværelses circler spoleret af børnebesværet. PaulHonoré.Livsanskuelse.(1952).38. slå en cirkel, se III. slaa 5.2 slutn. billedl. han havde .. slaaet sin magiske cirkel omkring ham, saa han ikke kunde røre sig af stedet. TDitlevsen.D.141.   1.2 (jf. Øjencirkel ).   1.3 ting der har form af ell. danner en cirkel. Dèr staar den Cirkel Brænde, vi skal have. JacPaludan.TS.257(jf. Rullebrænde ). jf. gas-cirkler i det samme tændtes langs igjennem Ridehuset .. de tre store Gascirkler , som flammede op med deres mange Smaablus. Gjel.R.132.   1.5 kreds ell. ring der begrænser et vist område; omkreds. *henrykket, og fornøjet | I samme Øjeblik da Øjet | Nysgjerrigt ud i Cirklen (: synskredsen) fløj. Tullin.I.7. jf. Transport- og kommunikationsproblemer er vokset ud over landsdelenes cirkler (: snævre(re) cirkler) og er blevet landsproblemer. Hage.7 II.343.    overf.: virkekreds; forestillingskreds. Jeg .. lever mest fornøyet i min lille Cirkel. Langebek.Breve.408. Coridon .. havde langt anderledes studeret sin Gynaicologie, han havde fuldendt dens hele Circulum. Tullin.I.345. saa mange Betientere i denne Sirkel (: toldvæsenet) behøvedes da ikke. Argus.1770.Nr.7.4.   1.6 kredsformet bane. (jf. bl.a. Dag-, Døgncirkel ).    overf.: kredsløb; cyklus m.m. (jf. Kvart-, Kvintcirkel ). Det er uhyre svært at komme ud af Hadets Cirkel efter saa megen Ondskab. KristelDagbl.30/8 1945.8.sp.4. (den polske teaterdirektør) D. blev fyret. H. stillede sig til disposition som ny direktør .. Nu er det gået H. som det gik hans forgænger. En cirkel er sluttet. Pol.3/2 1983.II.6.sp.5. jf. ond cirkel ndf.   354,37 (astr.) d.s.s. Cyklus 1. (jf. Maane-, Solcirkel 2 ).    ond cirkel, circulus vitiosus (jf. eng. vicious circle, lat. circulus vitiosus, egl. fejlagtig cirkel). 1. om cirkelbevis (jf. Cirkel 1.7 ). circulus in probando el. demonstrando el. circulus vitiosus. Meyer.5 (1878). Men så er ræsonnementet jo kun en circulus vitiosus. GadsMag.1922.18. 2. (med.) det at to skadelige forhold i et sygdomsforløb betinger og forstærker hinanden. Circulus vitiosus .. en Tuberkulosepatient har daarlig Appetit, afmagrer derfor, hvorved Sygdommen forværres, og Appetitten bliver endnu daarligere. KliniskOrdbog.(1921).49. En circulus vitiosus, et fordærveligt Kredsløb, var sat i Gang. Stimulanser.(1945).14. Man kommer derved ind i en ond cirkel, hvor øget muskelaktivitet giver øget nerveaktivitet og omvendt. Alt for damerne.10/2 1953.26.sp.2. 3. (polit., økon.) inflatorisk pris- og lønstigning hvor stigende varepriser fører til højere lønninger som fremkalder yderligere prisstigninger osv.; “skruen uden ende”. (omkostningslæren) ender i en circulus vitiosus. NationaløkonTidsskr.1916.582. Bestræbelserne for at holde Priserne nede og undgaa “den onde Cirkel”. Andelsbladet.1944.726. priserne bør holdes i ro for at undgå, at det, man sædvanligvis kalder den onde cirkel, sættes i gang. Rigsdagst.F.1951/52.4531. 4. i alm., om selvforstærkende uheldig udvikling ell. proces. Man har fulgt den allermest primitive Vej, Afspærring overfor Udlandet, som er en af vor Tids “onde Cirkler”, hvor Aarsag bliver til Virkning og omvendt. BerlTid.21/11 1935.11.sp.6. den ulyksalige “onde cirkel” (: filmenes kvalitet bestemmes af publikum, filmene bestemmer publikums kvalitet), som synes at have det ene mål: at bevare og befæste filmenes slethed. JCLauritzen.Filmen.(1950).152.   1.8 i navn på forening, klub olgn. “Cirklen”, Fægteklub, stiftet 18/9 1924. Sportsleks.I.190(m. ordspil på bet. 1.1? ). Flere deltagere søges til (foreningens) Filmcirkel. Da.Reklame.1950.35.sp.4.    omgangskreds; (højere) selskabskreds. (jf. Hof-, Inder- S, Tecirkel ). mange af dem, der vise sig ved Hoffet og i Cirklerne, have lovligen 100.000 Frankers aarlige Indkomst. MagRejseiagt.II.8(jf.: de højere Cirkler sp.355,13 ). (hun) spillede Whist i Prinsesse Beatrices private Cirkel. ERode.MM.46.   2 passer. (1920: nu kun dagl., senere sj.).    (jf. bl.a. Fjeder-, Krum-, Stangcirkel ).   

Cirkel-, i ssgr., i reglen af Cirkel 1.1.