Byg-mester, en. † Bygmestere. Hebr.11.10 (Chr.VI). (ænyd. byg(ge)mestere, jf. ty. baumeister; af II. bygge 3)  person, der giver tegning til en bygning og leder opførelsen deraf; arkitekt (jf. Bygningsmester). Jeg lagde Grundvolden som en viis Bygmester.1Cor.3.10. JSneed.I.401. Oehl.ØS. 302. HCAnd.VI.333. den danske Bygmester Nic. Eigtved.JLange.I.23. Slottets Bygmester gav de italienske Forbilleder Fortrinet.EHannover.SvK.16.   ogs.: haandværksmester, der forestaar opførelsen af en bygning. TroelsL.III.117. Hag.II.206.   (overf.) Hebr.11.10. Kirkens Forsvar (maa) overlades til den selv, eller rettere til dens usynlige Konge og Byg-Mester.Grundtv. Udv.IV.401. Napoleon . . vil blive regnet blandt Historiens Bygmestre.Krøyer.Er.157.  1 m.h.t. bygning af skibe, havne m.v. (jf. Havne-, Krigs-, Skibs-, Vandbygmester ). HolbO.    2 d.s.s. Ovnfugl, Pottemagerfugl. Brehm.FL.327.