Buksbom Buksbom, en. [ˈbogsˌbωm', ˈbogsbωm] († Busbom. Es.41.19(Chr.VI). HesteL.(1703). A8v. jf. JTusch.43. – nu kun dial.: Bosbom. VareL.(1807).I.147. JTusch.291. Feilb.). flt. d. s. ell. (sj.) -mer (Drejer.BotTerm.285). (ænyd. d. s. og busbom; fra mnt. bussbom, nt. holl. buksbom, jf. ty. buchsbaum; egl. smsat. af lat. buxus (jf. I. Bøsse) og mnt. bom (se I. Bom)) 1) stedsegrøn, busket plante, Buxus sempervirens L. Moth.B451. Warm.Frøpl.287. HavebrL.2106. især koll. paa Siderne er plantet Buxbom og anden Buskværk op til Murene.FrSneed.I.473. Buxbom og Vintergrønt, som hun havde opsamlet paa Gaden, hvor Ligtoget var draget forbi.Ing.VS.I.56. *rundt om Stolen staaer | Pioner, Tulipaner og Buxbom, Krusemynt.Winth.VI.197. havegangene er indfattede af buksbom ┆ 2) (især fagl.) ved af buksbom (1). VareL.2132. Hage.3658. (i folkeligt spr. Buskbom. JohLange.DanmPl.I.232). Vis mere +