Bund-stykke, et. [I.1.1] (selvstændigt) stykke, der udgør ell. lukker for bunden af noget. vAph.(1759). Sal.II.968. (sj.) overf.: Bundstykket i vort Væsen er Uvidenhed. TroelsL.XIII.195.   ⚔ dels om bagstykket af en forladekanon. VSO. Kanonens Bundstykke eller Drue.ExercArtil.(1804).159. Sal.III.876. dels om den del af mekanismen ved et bagladevaaben, der lukker løbet bagtil, naar vaabnet er ladt. Skyderegl.14. Redaktionelt 1921.(se u. Dørtrin ).    (jarg.) bagdel; endebalde. SoldatensFryd.1876.nr.1.4.sp.1. Jeg var lige ved at falde paa mit Bundstykke og revne i Bagklædningen. MuntreHistorier.II.(1910).129.