Bundet-hed, en. tilstanden at være bunden; især overf.   (jf. binde 6.2) om ufrihed m.h.t. bevægelse. istedenfor at sætte sig i Liliens Sted . . vilde Fuglen gjøre sig vigtig, ved at føle sin Frihed, og ved at lade Lilien føle dens Bundethed.Kierk.VIII.256. Livegenskabet kan opstaa . . ved Overgang fra personlig Slavestilling til Bundet- hed ved Jorden.Høffd.E.307.   (jf. binde 6.3) om regelmæssighed, lovbundethed m. h. t. regler olgn. Derved tilvejebringes stor Fasthed og Bundethed i visse Ting, men tillige stor Frihed i andre Ting.smst. 64.   (jf. binde 6.4) om afhængighed i synsmaade olgn., ufrihed p. gr. af pligter, hensyn olgn. Friheden er (det betydelige menneskes) Livsluft, Stækketheden og Bundetheden de andres.Brandes.VII.189. Forholdet til en Myndighed, som . . overgaar hans egen Magt og Evne, vækker en Følelse af Bundethed.Høffd.E.190. Ægypternes historiske Sans og Bundethed af Fortiden.TroelsL.XIII.49. jf.: Lassalles Bundethed til den Hegelske Dialektik.Brandes.VII.428. (ældre spr. Bunden-. Rothe.Nat.I.99). (jf. Jordbundethed / jordbunden slutn.).